Interview med Professor Philipp Schröder, Aarhus Universitet & taler til VL’s morgenmøde den 26. februar 2015

Af: Henrik Ørholst (Aarhus)
ho@vl.dk

Philipp Schöder er professor ved Aarhus Universitet. Men han er ikke en af dem, der holder sig skjult bag universitets trygge mure, hvor den virkelige verden er en sjælden gæst. Han er synlig i debatten og taler et klart sprog, som topcheferne og journalisterne sætter pris på.

Torsdag den 26. februar 2015 holder Philipp Schröder indlæg om globalisering og internationalisering ved VL morgenmødet i Aarhus, og som optakt til mødet har han fundet plads i den travle kalender til et interview med VL Nyt.

Er globalisering en trussel eller en mulighed?

Globalisering er ubetinget en mulighed. Taberne er tilskuerne, der vælger ikke at gå ind i globaliseringen og udnytte fordelene ved den arbejdsdeling, der gøres mulig ved at arbejde på tværs af landegrænserne. Det er på sin vis den rene Middelalderlogik, som stadig gælder. Man  skal forstå  hele verden som en markedsplads, hvor man kan bytte varer. Sådan var det for 700 år siden. Der er intet ændret i dag. Hvis man ikke har noget at tilbyde på markedspladsen, vil der ikke komme gang i handelen. Med andre ord; globalisering er godt for dem, der har noget at sælge. Men hvis man ikke har noget at tilbyde på markedspladsen, så får man heller ikke noget med hjem af de varer og tjenesteydelser, man måtte ønske sig.

Et vigtig element i globaliseringen er specialisering, som indebærer behovet for kontinuerlige forandringer. Det vil hele tiden være forskellige ting, som de enkelte nationer og virksomheder specialiserer sig i og derfor også efterspørger.

Et eksempel er tabet af størstedelen af skibsbygningsindustrien i Danmark. Specialiseringsmønstret  har ændret sig, og de danske værfter har ikke været konkurrencedygtige nok i den globaliserede verden. På trods af, at vi er super konkurrencedygtige i selve shippingbranchen. Det er netop derfor, at A.P. Møller-Mærsk ligger i Danmark, men de bygger altså deres skibe i en anden del af Verden. Hvis man ikke er parat til at matche de specialiseringstrends, som samhandel udløser, vil der ikke være nogen chance på den globale markedsplads.

Hvornår fik globaliseringen sit gennembrud?

Globaliseringen foregår i flere forskellige dimensioner. Det er en misforståelse at WTO, Internationale banker, eller multinational virksomheder skaber globalisering, egentlig reager de blot. Det er lige så meget dig og mig, som køber den lidt billigere – men udmærkede Boremaskine i det lokale Byggemarked, som måske er produceret i Kina. Formelt set er globalisering, når varer, viden, mennesker og virksomheder kan bevæge sig frit over landegrænserne. Typiske udløsere  er reducerede transportomkostninger. Ikke mindst når vi handler digitale ydelser, eller kommunikerer på afstand, hvorved administrative barrierer for sammenhandel som told og afgifter fjernes eller harmoniseres. De sidste 50 år er det gået stærkt, og det er en tendens, som vil fortsætte  i de kommende år.

Hvad betyder det for produktionsprocesserne?

Den andel af produktionsprocesser og varer som krydser landegrænser er steget de sidste mange årtier,  og finanskrisen har kun betydet en kort pause i denne trend. Produktionsprocesserne, er blevet mere fragmenterede, ca. 2/3 af verdenshandelen er mellemfabrikater, dvs. en slags Business to Business handel. En iPad bliver ikke fremstillet i USA, men det meste af den fysiske produktion og værdiskabelsen sker derimod i Kina, Tyskland og andre lande langt væk fra Californien, hvor den blev designet og udviklet. Det er en meget lille del af værdiskabelsen, der rent faktisk foregår i hjemlandet. Den tendens vil blive forstærket også i de kommende år.

Øger globaliseringen usikkerheden i forsyningskæden?

Nej, ikke nødvendigvis. Men det betyder, at virksomheder, som arbejder på tværs af landegrænserne, skal være  i stand til at sikre, at der er alternative leverandører, hvis en af dem ikke er i stand til at levere. Det sætter således endnu stærkere merkantile krav til virksomhederne: De skal være i stand til at navigere i en global verden, hvor den nærmeste leverandør ikke er om hjørnet – men i en helt anden verdensdel.

Bilindustrien i Europa er en af de brancher, der er i dag er fuldtud global. Forsyningskæderne er komplekse og består af et stort net af underleverandører. Typisk har de to leverandører på hver komponent. I nogle tilfælde kan det være en fordel selv at stå for fremstillingen af alle komponenter. Det vil give en meget høj grad af forsyningssikkerhed. På den anden side er det en meget dyr fremgangsmåde, og det er derfor en afvejning mellem indtjening og sikkerhed for, at komponenterne er der til tiden.

Kan det betyde, at forsyningskædechefen bliver mere central i virksomhederne fremover?

Ja, Nøgleordet bliver virksomhedernes positionering i netværket mellem kunderne og leverandørerne. Det betyder, at ledelsens opgaver kommer til at få et endnu stærkere fokus på aktiviteter uden for virksomheden end i virksomheden selv.

Forsyningskædechefen får derfor en langt mere fremtrædende position i fremtidens virksomheder. Også salgsafdelingen får en stærkere indflydelse i fremtidens virksomheder. I dag har CFO’en en stærk position i de fleste virksomheder. Siden finanskrisen blev en kendsgerning i 2008, har der været fokus på resultaterne og styring af virksomhederne, og naturligt nok blev det finans og økonomi, der kom til at fylde mere.