Interview med Torsten Sløk, Deutsche Bank, New York (VL83 New York)

Af: Henrik Ørholst (New York City)
ho@vl.dk

Mandag efter Thanksgivning i Wall Street. Stemningen er som sædvanligt hektisk. Den amerikanske forbrugsmaskine kører i det højeste gear, og der er stadig tilbud i butikkerne over det meste af Manhattan. ”Black Friday” er udsalget, som kan afgøre, om der kommer sorte eller røde tal på bundlinjen i de mange butikskæder, der bl.a. præger Fifth Avenue. Rammen var derfor perfekt til et interview med en topøkonom på Wall Street.

Torsten Sløk er Chief International Economist, i Deutsche Bank, New York. Han har hele Verden som arbejdsplads, og han fortolker de mange signaler i en international økonomi, der kører i forskellige gear. Europa er i defensiven, men Asien og USA maser sig frem i overhalingsbanen.

Hvordan er humørkurven i den amerikanske økonomi lige nu?

Vi er mere optimistiske, end vi har været længe. På trods af optimismen er økonomerne stadig ikke dygtige nok til at forudsige den økonomiske udvikling. Gang på gang bliver der taget fejl. Federal Reserve (den amerikanske nationalbank) har været alt for optimistisk med at forudse den økonomiske vækst i USA. Der er flere forklaringer på, at fejlene er så store. Den mest nærliggende er, at lavvæksten er blevet permanent. Økonomien er ikke smidig nok, og omstillingen af medarbejdere fra en branche til en anden sker ikke lige så hurtigt som tidligere. Det er med til at sænke tempoet i økonomien.

Efter finanskrisen blev udløst i 2008, har det taget lang tid at få ”ryddet op”. Det er først nu, at der er kommet styr på boligmarkedet og bankerne. Det betyder på den anden side, at der vil komme en stærk stigning i beskæftigelsen nu. Et tilsvarende billede ses i Danmark, hvor det også har været tidskrævende at få bankerne og boligmarkedet ovenpå igen. USA er karakteriseret ved at være tæt på fuld kapacitet. Vi er således meget tæt på den kapacitetsgrænse, der udløser inflation.

I den aktuelle økonomiske debat i Danmark drøfter man ofte, at deflation venter lige om hjørnet – er deflationsfrygten forsvundet?

Det er ikke aktuelt i USA. Her er der større sandsynlighed for voksende inflation. I Europa og Kina er det ikke usandsynligt, at der vil forekomme deflation i løbet af det kommende år. Tilbage i 1990’erne var den globale økonomiske udvikling synkroniseret, og der var kun få afvigelser. Det er ikke længere tilfældet. Der er ikke fuld kapacitet i økonomien i Europa, og det trækker i retning af deflation. USA har en pæn vækst, og det går i den modsatte retning. Det er meget usædvanligt, at Verdensøkonomien kører i forskellige gear. USA er i gang med et opsving. Det er Europa ikke. Tværtimod. Lige nu er den amerikanske rente nul procent, og det er først, når den er på 3-4 procent, at økonomien vender. Der er ingen udsigt til, at den amerikanske økonomi kommer i krise igen.

Hvad er den store udfordring i den europæiske økonomi?

Det er først og fremmest den manglende politiske vilje til at gennemføre strukturreformer på ikke mindst arbejdsmarkedet, der ikke er særlig fleksibelt – i bl.a. Frankrig, som er det land, der trækker mest luft ud af den europæiske økonomi. I Frankrig er det meget svært at afskedige medarbejdere. ECB stiller store krav til den franske økonomi. De vil gerne sætte renten yderligere ned, hvis den franske regering vil gennemføre de reformer, som er nødvendige for at tilføre arbejdsmarkedet den fornødne dynamik og fleksibilitet.

Derfor er der en magtkamp mellem tyskerne og franskmændene i ECB, hvor tyskerne ikke bare vil hjælpe den europæiske økonomi uden, der bliver gjort noget til gengæld.

Hvem er skurken i Europæisk økonomi?

Det er først og fremmest den manglende reformvilje blandt politikerne i Frankrig og de øvrige Sydeuropæiske lande. Der er for lidt vilje til at gøre noget selv. Der er to grunde til, at det går galt. Først og fremmest er de lande ikke konkurrencedygtige nok, og de offentlige udgifter er for høje. Problemet bliver forværret af, at kineserne bliver dygtigere og dygtigere. Til gengæld stiger deres lønningerne, og den billige produktion rykker i stedet til Vietnam nu. Europa kan ikke følge med i den løbende effektivisering, der sker i Asien, USA og den øvrige verden.

Hvad vil du anbefale de Sydeuropæiske regeringer?

De skal gøre det nemmere at fyre og ansætte medarbejdere. OECD-studier viser, at det er nummer et på listen over de initiativer, der skal igangsættes for at styrke den økonomiske vækst. I Danmark kom produktivitetskommissionen med en stribe klare anvisninger til, hvad der skal til for at styrke den økonomiske udvikling. I Danmark er samfundsøkonomien stadig præget af, at det tager tid før, der er ryddet op på boligmarkedet og i den finansielle sektor. Danmark er ikke et u-konkurrencedygtigt land sammenlignet med de øvrige lande i Europa. Eneste udfordring er, at lønningerne er steget for meget. Det tager tid at få ryddet op. Huspriserne stiger i flere dele af Danmark, men forbrugerne er stadig for tilbageholdende, og det præger den nuværende svage økonomiske udvikling.

Det er ikke et cyklisk problem for dansk økonomi. Det er en strukturel udfordring. Det tager mellem 7-10 år at få ryddet op i en økonomi efter en finanskrise. Vi er således ved at nærme os udgangen af tunnelen, før vi er på plads med økonomien. Derfor er jeg optimistisk med økonomierne. Den største udfordring for dansk økonomi er udløbet af afdragsfriheden for de første lån, som sker om to år. Det kan presse boligpriserne. Det er en udfordring, om forbrugerne reagerer på et realiseret tab. Alle studier viser, at de fleste reagerer på tab, som endnu ikke er realiseret. Japan har haft faldende huspriser siden 1989, og det har betydet en voldsom mentalitetsændring hos japanerne, hvor privatforbruget er faldende. USA er ikke det nye Japan. Det er Europa. Japans udfordring var, at de aldrig fik taget strukturreformerne i 1990’erne. Det gør Sydeuropa. Landene har været meget reformvillige, men det er ikke nok til at bringe Europa ud af den økonomiske nedtur.

Hvem er vinderne i Verdensøkonomien på langt sigt?

Emerging Markets er ramt af svagere vækst, og det gælder også Kina. Her er det stadig vækstrater, som Europa må kigge langt efter. Den kinesiske vækst vil være aftagende på grund af demografien i de kommende år. Huspriserne falder i næsten alle kinesiske byer. Men det rokker ikke ved, at Kina vil være et land med en stærk økonomisk vækst. Det, som vi ser nu, er mindre bump på vejen. Kina er ved at ændre profil fra at være et eksportsamfund til at være et forbrugssamfund.

Den økonomiske kommentator Martin Wolf fra Financial Times har ved flere lejligheder sagt, at Kina nu er ved at indtage deres tidligere plads i Verdensøkonomien – er det ved at ske igen?

Nej. Vi så et tilsvarende billede tilbage i 1980’erne, hvor Japan var en af Verdens stærkeste eksportøkonomier. Det er gået den anden vej i de senere år. Lige nu har Kina den samme position. Her er spørgsmålet, om Kina er i stand til at ændre sig fra at være en eksportøkonomi til at være en forbrugsøkonomi på en blød måde.