Interview med Museumsdirektør Thomas Bloch Ravn, Den Gamle By i Aarhus

Af; Henrik Ørholst (Århus)

”Den Gamle By – Danmarks Købstadsmuseum” er en succes. Det er lykkedes at skabe et museum, som er en kulturel virksomhed. Man er tæt på gæsterne, og der foretages løbende undersøgelser om, hvad de mener. Det startede tilbage i 1980’erne. Især spørgsmålet om, hvad der er den bedste, og hvad der var den dårlige oplevelse ved besøget, bliver der spurgt ind til. Her tænker Thomas Bloch Ravn som en direktør for en privat virksomhed, hvor der skal tjenes penge hver dag.

”Man skal parre den videnskabelige troværdighed med noget, som når ud til folk. Vi må aldrig blive et snævertsynet og individualiseret museum, der kun har interesse hos kultureliten. Den største konkurrent for os er gæsternes tid. Der skal foretages tilvalg og fravalg hele tiden. Tidligere havde vi flere gæster om søndagen end om lørdagen. Nu er butikkerne søndagsåbne, og det kan vi mærke. Klassisk dansk sommervejr (ikke solskin) er gode besøgsdage for os, og om vinteren, især til jul, er det weekenderne, som er de store besøgsdage”, siger Thomas Bloch Ravn.

”Vi er ikke en kulturel institution. Vi er en kulturel virksomhed. Der er meget stor forskel på de to ting. En institution er noget tungt og offentligt, hvor der ikke sker ret meget. Vi flytter og udvikler os meget i ”Den Gamle By”. Vores penge kommer i højere grad fra egne indtægter og fra private fonde end fra offentlige tilskud”, siger Thomas Bloch Ravn. ”Men det er ikke nok bare at tænke på pengene. Gæsterne skal have en god oplevelse”.

”Hvis der kommer klager, skal jeg altid have dem, og det er mig, der svarer på dem. Det kan være skriftlige klager. Ofte er der noget om snakken, og det skal rettes så hurtigt, som det er muligt. Det sker ikke sjældent, at der er gæster som klager over hestepærer på gaden og gæster, der ønsker fliser i stedet for brosten. De kan vi ikke gøre noget ved. Det vil være historisk forkert”, siger museumsdirektøren. ”Men gæsterne skal naturligvis altid have et ordentligt svar!”

Stærk vækst

Den typiske gæst på et museum i Danmark er en kvindelig gymnasielærer, der har rundet 50 års fødselsdagen. I ”Den Gamle By” er det et mere bredt udsnit af befolkningen, der gæster det levende museum.

”Vi har været gennem en meget stærk vækst. Da jeg tiltrådte i 1996, var der 35 deltagere i julefrokosten. Sidste gang var der mere end 180. En af mine vigtigste opgaver som leder er at skabe mange kontakter udadtil. Det gælder uanset, om det er medier, sponsorer, fagkollegaer, politikere eller de mange andre, der er relevante for den ”Den Gamle By”. En anden vigtig opgave for mig er de principper, vi arbejder efter, og den tredje vigtigste ting er alle de udviklingsprojekter, vi har gang i. Især det sidste område er noget, som fylder meget i min hverdag. Mange projekter er noget, som jeg har taget initiativ til. Jeg bruger ofte ordet ”Strategisk imagination”, som måske lyder lidt akademisk, men dækker over noget meget jordnært. Når man tænker strategisk, er udgangspunktet altid hvor man er, og hvor vi er netop nu. Herefter handler det om at se mulighederne; hvor er der plads til os?”, siger direktøren for ”Den Gamle By” og fortsætter

”Den Gamle By” er et museum om mennesker. Det, som vi er gode til, er at opbygge en hel verden. At besøge ”Den Gamle By” er som at besøge et fremmed land. Men det er vores egen historie, vi rejser tilbage til på en troværdig måde. Og det er skabt på grundlag af originale genstande og den bedste viden på et givent tidspunkt. Her skal vi være dirigenten, der sætter historien sammen på den rigtige måde. Vi adskiller os meget fra et kunstmuseum, hvor det er den individuelle oplevelse, der står i centrum. I ”Den Gamle By” skal gæsterne tale sammen”, siger Thomas Bloch Ravn.

1974 er et udsigtsårstal

Undersøgelserne viser, at stort set alle kender brandet ”Den Gamle By”, men svagheden er, at kendskabet til museets store specialsamlinger inden for legetøj, sølvtøj, ure og fajance ikke er særlig kendt. Og tilsvarende er de ældste dele af ”Den Gamle By” mere kendte end de nye kvarterer, hvor 1974 står som en af de seneste store nyskabelser.

”Den Gamle By” er det eneste større museum i Danmark, hvor publikumsprofilen ligner hele Danmark. Det er vi stolte af. Det er en position, som vi skal fastholde i fremtiden. Derfor har vi også ideer til hvad, der skal komme efter 1974-kvarteret. Det vil ikke være utænkeligt, at vi skal gå tyve år frem i tiden og få en 1990’er bydel. Det vigtigste er, at man udpeger nogle ”udsigtsårstal”, som udstillingerne bygges op omkring. Fx er 1974 et år, som er kulminationen på en udvikling af noget, som startede tidligere. Der skete en voldsom udvikling efter Anden Verdenskrig, hvor Danmark kom ind i en højkonjunktur. I 1974 nåede man toppen af udviklingen efter 1945. Der er mange ting, som holder sig uændret frem til midten af 1990’erne, og derfor er netop 1974 et af de ”udsigtsårstal”, som vi bruger som fikspunkter. Udstillingsmæssigt er det praktisk og pædagogisk at holde sig til et enkelt år”, siger Thomas Bloch Ravn.

Museet så dagens lys i 1909, hvor Peter Holm som en del af landsudstillingen samme år fik genopført ”Borgmestergården”. Han skabte verdens første bymuseum under åben himmel. En kraftpræstation som skete i strid modvind. I de efterfølgende næsten 40 år stod han i spidsen af opbygningen, og i dag er ”Den Gamle By” en af de toneangivende institutioner inden for kategorien. Ikke kun i Danmark og Europa, men på verdensplan. Thomas Bloch Ravn har et omfattende kontaktnet til kollegaerne, og hans erfaring kan alle de andre drage nytte af.

Tilbage til Peter Holm

”Man skal have jobbet i hjertet for at få succes som direktør for et museum som ”Den Gamle By”. Da jeg havde været her i to år, var jeg medforfatter på en artikel, der havde overskriften ”Tilbage til Peter Holm”. Pointen var, at vi skal tage afsæt i grundlæggerens ideer og så opdatere dem, så de fungerer i nutiden. Peter Holm var direktør for stedet indtil 1945. Og det var unikt, hvad han havde skabt på 36 år. Den næste direktør, Helge Søgaard, var i modsætning til Peter Holm akademiker og mere forskningsorienteret. ”Den Gamle By” blev mere et traditionelt museum. I 1964 overtog Hans Lassen posten som museumsdirektør. Her fik kunstindustri en mere fremtrædende position, og der kom flere specialsamlinger som en del af museet. I 1982 blev Erik Kjersgaards leder, og han fik ”Den Gamle By” kendt med mange spændende initiativer. Og så blev det min tur. Jeg forsøger at gå tilbage til Peter Holms ideer og tanker om hvad, der skaber et godt museum. En af hans styrker var netop, at han var lærer og ikke universitetsuddannet. Derfor tænkte han i helheder og i at skabe en oplevelse for gæsterne. Museet skulle betyde noget for gæsterne. En enestående helhed, som ikke kan opleves andre steder. I 2014 skal vi gøre det samme. Vi skal skabe helheden”, siger Thomas Bloch Ravn.

Den Gamle Bys indtægtskilder kommer først og fremmest fraentreindtægter, fondsmidler, gaver og penge fra det offentlige. Museet rækker fra spæde bydannelser i Middelalderen til 1900-tallet, og inden for de seneste ti år er museet blevet udvidet med huse, butikker og boliger fra tiden op til 1974.

”Den Gamle By er det eneste sted uden for Københavnsområdet, der har tre stjerner i Michelins guide over verdens største seværdigheder, og det betyder, at vi kan tiltrække flere udenlandske gæster. Det er et stærkt træk markedsføringsmæssigt, og det er der ingen, som kan slå umiddelbart. Det tager tid at nå den position. Men jeg kan forestille mig, at ”Aros” får tre stjerner på et tidspunkt. Der er en klar synergi mellem de to museer. Vi har haft de bedste år, efter ”Aros” er åbnet. Tidligere var ”Den Gamle By” den eneste større seværdighed i Århus, som tiltrak gæster”, siger Thomas Bloch Ravn.

Peter Holms ånd er stadig en del af fortællingen og fundamentet for ”Den Gamle By”. I den sidste halvdel af 1800-tallet blev en stribe frilandsmuseer skabt over hele Skandinavien. Samtidig blev der holdt en række store internationale og regionale udstillinger. Den første Verdensudstilling fandt sted i London i 1851. På udstillingen blev landenes bedste sider vist frem over for en måbende strøm af gæster. Det var især inden for teknik og industriproduktion, at de deltagende lande konkurrerede om at være mest avancerede. Efterhånden kom der både regionale og nationale udstillinger, der var mindre udgaver af de store internationale udstillinger. Peter Holm hentede inspiration fra alle stederne.
Peter Holm havde set Frilandsmuseet i Lyngby, som blev startet i 1901. Det handlede om livet på landet. Otte år efter fik jyderne ”Den Gamle By”, som viste livet i byerne. Men det skete ikke bare. Der var modstand fra eksperterne. Et af de stærkeste argumenter var, at bygningerne ikke vil være fuldstændig autentiske, fordi de var genopført, og i nogle tilfælde var det nødvendigt at udskifte nedslidte materialer for at få bygningen genopført. Peter Holm mente, det var vigtigere at skabe helheder som en fælles ramme for bygningerne. For ham var det ikke den enkelte genstand (eller bygning), der var det vigtigste. Han var på den måde lang forud for sin samtid, der dyrkede den enkelte ægte genstand, og hvor Arkæologerne var kongen blandt historikerne.

Historien er levende i ”Den Gamle By”, og der er en rød tråd fra den første direktør til i dag;

”Erna Lorenzen blev ansat i Den Gamle By i 1935 af Peter Holm, og hun blev næsten 100 år gammel. Hun døde i 2006. Vi havde en god kemi, og hver gang der var nye ideer på tegnebrættet, så vendte jeg det lige med hende. Hun havde arbejdet sammen med ham. Dermed er hans grundprincipper stadig en del af hverdagen for os”, siger Thomas Bloch Ravn og på vej ud, stopper vi i forhallen, hvor der hænger et stort billede af Peter Holm. Han er til stadig inspiration for alle medarbejderne. 64 år efter sin død.