Interview med den amerikanske ambassadør Rufus Gifford

Af; Henrik Ørholst (København)

”Nu er vejret næsten som i Boston om vinteren. Bare ikke så ekstremt”, siger den amerikanske ambassadør Rufus Gifford. Interviewet til VL Nyt finder sted på den amerikanske ambassade på Østerbro i det centrale København. Sikkerheden er i top, og venligheden inden for murene er en behagelig kontrast til den lukkede bygning på Dag Hammarskjölds Alle.

Han er venlig og imødekommende. Som en klassisk diplomat, der skal vise flaget for USA.  Med i bagagen har han en stærk succes som fundraiser for Barack Obama. Han skaffede mere end fire milliarder til den slunkne kampagnekasse. Dermed fik demokraterne endnu fire år i det Hvide Hus i Washington.

”Jeg vil være her frem til starten af 2017. Jeg ved ikke, hvad jeg skal bagefter. Det er ikke sådan, at jeg tænker meget på karrieren. Det handler mere om at være til stede i nuet”, siger en smilende ambassadør.

En uddannelse som advokat er ofte adgangsbilletten til høje politiske embeder i USA. Det var også tilfældet for den tidligere ambassadør Laurie Fulton. Men Rufus Gifford har en anden baggrund. Han er tidligere producent i Hollywood og omgås Tom Hanks og Steven Spielberg.

Lige som forgængeren i stolen er han demokrat. USA’s ambassadører  er oftest politisk valgte, og det betyder, at posterne fordeles som tak for en flot indsats.

Ambassadør Rufus Gifford er gæstetaler til VL Døgnet, hvor han er aftenens Dinner Speaker. Denne dag er det industrien, som er i fokus.

”Den amerikanske økonomi er på vej ud af finanskrisen. Nøgletallene peger den rigtige vej.  Præsident Obama ser det som en af sine vigtigste opgaver at skabe arbejdspladser i USA. Den amerikanske økonomi bevæger sig i den rigtige retning. Det gælder både i forhold til jobskabelsen og BNP, der ikke længere er negativ. Det gælder også huspriserne og aktiekurserne, der er stigende. Desværre er de gode nyheder i samfundsøkonomien blevet overskygget af nyhederne om aflytning af Angela Merkels mobiltelefon mv. Men nu er der grund til optimisme”, siger den amerikanske ambassadør og glæder sig over den positive udvikling.

”Vi er nu i det femte år af præsident Obamas embedsperiode, og stort set alle nøgletal er bedre i dag, end da han tiltrådte som præsident. Ikke mindst produktionsvirksomhederne er ved at få gang i hjulene igen. Og jobbene vender tilbage til USA. Inden for det sidste år er mere end 80.000 industrijobs vendt tilbage til USA. Både Ford og Intel foretager i dag investeringer på amerikansk jord. Topcheferne vender blikket indad og de, der ikke allerede har trukket arbejdspladser tilbage, overvejer det. Det er stadig en opgave for Obamas administration at overbevise virksomhederne om, at det kan betale sig at rykke tilbage til hjemlandet. Det samme gælder i Danmark og de øvrige vestlige lande.

Amerikanerne er ofte villige til at betale lidt mere for et amerikansk produkt. Man er stolt af sit land. Noget som også kan gøre sig gældende i andre lande. Alt andet lige så vil man købe et amerikanske produkt. Vi ser det bl.a. inden for ”grønne produkter”, hvor der er en stor interesse hos forbrugerne.

Bilindustrien har altid været en hjørnesten i den amerikanske økonomi, og den havde svære år under finanskrisen. Her har USA en styrkeposition. Apple har også set skriften på væggen, og en del af deres produktion er rykket til Arizona. Industrien er vendt tilbage i en anden form end den, vi kendte fra Detroits storhedsdage i 1960’erne og 1970’erne, hvor der var tilbagegang. I dag er den stolte by en skygge af sig selv. Industriproduktion i USA og resten af verden bliver mere avanceret end tidligere. Den mere enkle industri vil stadig befinde sig i Kina”; siger Rufus Gifford og viser nogle slides med statistik, som understøtter hans synspunkter.

”Selvom industrien er i fremgang, så vil det stadig være serviceøkonomien, der vil stå for den største del af det amerikanske BNP i 2020”, siger Rufus Gifford.

Den amerikanske ambassadør er meget optaget af at fastholde og udvikle de gode relationer mellem Danmark og USA. Med andre ord: han skal styrke båndene mellem USA og Danmark. ”Mange danskere har et helt specielt forhold til USA, der strækker længere end bare amerikanske tv-serier og film. De har gået i skole med en udvekslingsstudent eller selv været i USA på rejse – og har amerikanske venner. Derfor er der stærke uformelle bånd mellem os. Det er et stærkt grundlag for mit arbejde”, siger ambassadøren venligt.

Hans kontor er et lille stykke USA. Der er to store computerskærme, en baseball i en montre og to store amerikanske flag. I reverset er der et dannebrogsflag og Stars and Stripes. Et stærkt symbol, der viser, at han er en brobrygger.

”Danskerne er meget uformelle og direkte. Der er ikke meget omsvøb, og det er nemt at komme i kontakt med Jer. Men dansk er altså ikke et nemt sprog. Det er ikke bare noget, man lærer efter fire måneder”, siger en smilende ambassadør.

Produktionsomkostningerne og ikke mindst lønningerne er stigende i Kina. Derfor er gevinsten ikke længere så stor i dag som for blot få år siden. Men der er også global usikkerhed i kombination med ønsket om at sikre en stabil logistik. 2012 var det første år siden 1994, hvor flere amerikanske virksomheder flyttede deres produktion tilbage til USA i stedet for at rykke dem væk. Det er en tendens, der fortsætter. En tendens– som vi ser i en række vestlige lande.

Den amerikanske professor Barry Bluestone fra Northeasten University har tidligere udtalt, at den amerikanske industriarbejder har en produktivitet, der er to-tre gange højere end en tilsvarende kineser. Hvis omkostningsforskellen mellem USA og Kina indsnævres til 15-20 procent, begynder transportomkostningerne at blive for store – samtidig med, at en større tryghed ved at få levering fra samme land betyder, at det hele bliver nemmere.

For amerikanerne betyder det, at eksporten af arbejdspladser er gået i stå. Jobskabelse er et af de mest centrale nøgletal, som alle økonomerne følger med i. Her kan man tage temperaturen på den amerikanske økonomi. Fordelene for amerikansk økonomi er, at leveringstiderne bliver kortere, ingen told og nærhed til markederne.

”Priserne stiger i Kina, og det betyder, at amerikanske virksomheder bliver mere konkurrencedygtige på verdensmarkedet.  Men til gengæld bliver der mere avanceret produktion i USA, mens de mere enkle ting stadig vil blive fremstillet i Kina og andre asiatiske lande, hvor omkostningerne er lavere. Det er en generel betragtning, hvor der altid vil være undtagelser. Apple har eksempelvis valgt denne strategi, hvor de mest avancerede dele af værdikæden varetages i USA”, siger Rufus Gifford.

”Den amerikanske præsident er meget optaget af at få produktionsvirksomhederne tilbage til USA. Midt-Vesten er et område, der har været præget af stagnation, og derfor er der flere, som betegner det som ”The Rust belt”. Redningen af den amerikanske bilindustri er et godt eksempel på, hvordan flere områder i USA bliver trukket ud af stagnationen, fordi dele af værdikæden vender tilbage. Det er stadig meget at gøre. Der er grund til optimisme, men der er stadig brug for en indsats. Detroits konkurs er desværre et godt eksempel på, at der er et stykke vej endnu, før man er helt ude af krisen. Det har været en tilbagegang, som går helt tilbage til 1970’erne.  Nedgangen er knækket. Den amerikanske bilindustri er blevet langt mere kreativ og innovativ, end den var tidligere. Nedturen i den amerikanske bilindustri er langt mere end bare tilbagegang. Det er også et slag mod den amerikanske identitet. Bilindustrien var en del af det amerikanernes selvbillede. Engang var USA nummer et. De udenlandske konkurrenter var klogere og mere innovative end os. Derfor blev deres biler ganske enkelt bedre”, siger den amerikanske ambassadør, der bruger en Cadillac til den daglige transport mellem ambassadørboligen og arbejdspladsen på Østerbro.

”Det er ikke kun de amerikanske virksomheder, der har fået øjnene op for, at det kan betale sig at fremstille biler i USA. BMW fremstiller således en stor del af deres X3, X5 og X6-modeller i USA. Det tror jeg, vi kommer til at se mere af i fremtiden. USA har industri programmeret ind i DNA’en, og sådan vil det også være i fremtiden”, siger Rufus Gifford.

”Det er ikke kun Obama-administrationen, der gør en indsats for at få arbejdspladserne tilbage. Der er tilsvarende initiativer i gang på delstatsniveau og kommunerne. Det overser man ofte, når man står på den anden side af Atlanten”, siger Rufus Gifford.

”Det står meget højt på min agenda at styrke samarbejdet mellem danske og amerikanske virksomheder. Der er allerede nu meget nære bånd mellem virksomhederne. Det er de samme ting, som virksomheder lægger vægt på. Selvom Danmark er et dyrt land på mange områder, så kompenseres det ved en meget veluddannet arbejdsstyrke og et effektivt arbejdsmarked. En af mine opgaver bliver at skabe synergi og relationer mellem virksomhederne i Danmark og USA. De to lande har haft nære relationer siden slutningen af 1700-tallet. Det er et godt fundament at bygge videre på, og min opgave er at finde nye måder at styrke de allerede meget tætte bånd”, siger den amerikanske ambassadør Rufus Gifford.