Interview med General Manager Lars Ekström, Danske Bank og direktør Kent Fogh Petersen, Netto i Polen

Af: Henrik Ørholst (Warszawa)

ho@vl.dk

Kent Fogh Petersen fra Netto

Lars Ekström fra Danske Bank

Polen er Danmarks ukendte nabo mod Syd. Det tager lidt over en time at flyve fra København til Warszawa. Alligevel er det en helt anden verden. Polen er et land med potentiale og muligheder, siger både Lars Ekström fra Danske Bank og Kent Fogh Petersen fra Netto (begge medlemmer af VL88, Warszawa). Polen har haft en lang periode med stærk økonomisk vækst, som næsten kan karakteriseres som et økonomisk mirakel sammenlignet med resten af Europa. Væksten har dog været aftagende de sidste par år.

”Polen er en sovende bamse. Den store udfordring er, at den stærke økonomiske udvikling er blevet sat i stå i 2010. Der har været en voldsom vækst i boligbyggeriet i de største polske byer. Polakkerne samler sig på et mindre areal end danskerne, og det betyder, at der stadig er et stort potentiale for vækst i økonomien, hvor det er byggeriet, som kommer til at være katalysator på resten. Villigheden til at yde banklån var stor, før Finanskrisen var en kendsgerning, men herefter ændrede det sig, og udviklingen gik i stå. Der er dog fortsat et meget stort behov for flere boliger”, siger direktør for Netto i Polen, Kent Fogh Petersen.
Synspunktet bakkes op af General Manager Lars Ekström fra Danske Bank, der peger på, at de store infrastrukturinvesteringer har skabt en stærk økonomisk vækst.

”Polsk økonomi er inde i en svagere vækst nu. Men sammenlignet med de øvrige europæiske lande er det stadig på et højt niveau. Der er foretaget mange store investeringer i infrastruktur for EU-midler. Noget som har været med til at sætte gang i den indenlandske efterspørgsel. Nu er den polske økonomi gået ned i gear. Det var europamesterskaberne i fodbold, som fik fremrykket de store investeringer sidste år, og der er stadig behov for at færdiggøre en del af de store projekter, som regeringen igangsatte”, siger Lars Ekström.

Forskellige tempi

Polen er et stort land, og den økonomiske udvikling foregår derfor i forskellige tempi. Generelt ses den stærkeste udvikling omkring de store byer, Warszawa, Krakow og Gdansk, mens udviklingen er mere afdæmpet i Nord-Østpolen. Det er derfor vanskeligt at tale om en ensartet økonomiske udvikling, og det kan aflæses i, hvor Netto ekspanderer.

”Der ligger et stort potentiale for danske virksomheder, hvis de kaster sig ud i et polsk eventyr. Gennemsnitsindkomsten er meget lavere end i Danmark, og i takt med at den stiger, vil markederne blive endnu større, og dermed øges mulighederne. Mindstelønnen i Polen er knap 1700 zloty (ca. 3500 kroner). Der er derfor et stort spring op til det danske lønningsniveau og dermed købekraft”, siger Kent Fogh Petersen, og fortsætter:

”Lige nu har vi 284 butikker i Polen. Indtil videre holder vi os væk fra det Østlige Polen af hensyn til logistikken. Vi har endnu ikke kapacitet til at dække hele landet. Planen er, at åbne 45 butikker alene i 2013. I fremtiden satser vi på at åbne 50-75 nye butikker hvert år. Der er mange lighedspunkter med de danske butikker. Men vi har som oftest en slagter og en bager, der lejer sig ind med en selvstændig butik i tilknytning til Netto. Samtidig har vi mange mærkevarer i butikkerne. Den største af vores konkurrenter har mere end 2000 butikker, og derfor er vi stadig en lille spiller på det polske marked. Til gengæld er Nettos prissætning på markedet den laveste”

Den polske dagligvarehandel er i dag, som man finder den i Danmark og Tyskland:

”Halvdelen af markedet ligger på det ”Grå marked”, som dækker over de små familiebutikker, omsætning på markeder og sort økonomi”. Det er her, at vi henter omsætningen. Det er en udvikling, som startede i 1989, da Muren faldt, og en række af de vestlige kæder fik fodfæste. Det skete stort set samtidigt, og polakkerne gik fra at stå i kø foran butikker med et meget ringe vareudbud til at opleve den overflod, som resten af EU havde haft i generationer. Det betyder, at de ikke har haft mulighed for at vænne sig til de forskellige formater, og at det bliver alles kamp mod alle, hvor supermarkederne konkurrerer med de store butikker og de små butikker. Konkurrencen foregår på pris og sortiment”, siger Kent Fogh Petersen.
Tyskland og Rusland

Polen er historisk set knyttet meget tæt til både den politiske og økonomiske udvikling i Tyskland og Rusland. Samspillet med de to store naboer har været præget af forsigtighed og rædslerne fra Anden Verdenskrig, som medførte, at landet blev delt mellem Stalin og Hitler, og det sætter stadig sit præg på forholdet mellem de to lande. Her er forholdet til Tyskland blevet langt bedre, og den stærke økonomiske nabo mod Vest sætter et stærkt præg på det tempo, som polsk økonomi udvikler sig i.

”Samhandlen med Tyskland er præget af en stor import af varer fra Tyskland, som bliver forarbejdet og derefter reeksporteret. En afmatning i Tysk økonomi får en hurtig afsmitning på Polen, og det oplever vi nu, hvor tyskerne har en faldende arbejdsløshed og relativ stærk økonomisk vækst”, siger Lars Ekström og fortsætter:

”Vi forventer for 2013 en vækst på 1,1 procent i det polske BNP. Det er ikke så meget for et land, der er på vej frem. Sammenlignet med resten af Europa, der balancerer på kanten af en recession, er det dog udtryk for en stærk økonomisk udvikling. I Danske Bank forventer vi, at der kommer gang i den økonomiske vækst i Europa, og derfor kan vi forvente en fordobling af væksten i den polske økonomi. Frem til 2020 er det min forventning, at Polen vil vokse trods aftagende infrastrukturinvesteringer. Nu vil det være de udenlandske investeringer i kombination med stigende hjemlig efterspørgsel”.
Danske virksomheder i forreste række

Danske virksomheder er med i den forreste række med investeringer i Polen. Mens det tidligere var en enkelt forældet produktionslinje, der blev rykket over på den anden side af Østersøen, så er det i dag mere avanceret teknologi, der finder vej. Samtidig ruller der en bølge af outsourcing over Polen fra danske virksomheder, der etablerer centre for forskellige administrative funktioner. Carlsberg, Flügger og Dansk Supermarked, som Netto er en del af, har gjort det. Der er en veluddannet arbejdsstyrke og et attraktivt lønniveau, der betyder, at Polen er en magnet for administrative centre. Flügger har valgt at placere et servicecenter i Gdansk, fordi der hvert år uddannes 300 unge mennesker, der har studeret et nordisk sprog.

”Polen er ikke længere landet, hvor man sender gamle og udtjente maskiner hen, fordi arbejdskraften er billig. Nu foretages investeringerne direkte i Polen, der således har den mest avancerede teknologi, der finder vej til de polske fabrikker. Det er ikke kun de lave lønninger, der trækker. Alle øvrige produktionsomkostninger ligger på et lavt niveau. Energier er billigere i Polen end Danmark, og det er noget, som kan ses i det samlede regnskab. Efter 2010 er det en udvikling, som for alvor fik vind i sejlene. ”

”Danske virksomheder vælger i stort omfang at sende produktion og dermed arbejdspladser ud af Danmark til Polen, fordi rammebetingelserne er bedre. Samtidig er produktiviteten ikke sjældent højere i Polen inden for fremstillingsindustrien. Men nu har den tendens også bredt sig til Shared Service Centers, hvor både Carlsberg, Coloplast, Nordea og Arla Foods er andre eksempler på virksomheder, der har valgt at sende en del af administrationen til udlandet. Der er i dag 38 millioner polakker, og blandt dem er der et stigende antal akademikere”, siger Lars Ekström.

Historien kaster skygge

Selvom Polen er et land i vækst, kaster historien stadig en skygge over hverdagen for mange mennesker. Mere end 40 år i den sovjetiske interessesfære sætter sit præg hos især den ældre generation, der er opdraget til ikke at vise initiativ. Omvendt har den yngre generation smidt den ballast overbord, og har således en hverdag, der på mange måder minder om tilsvarende grupper i Vesteuropa.

”Polens forretningskultur har mange lighedspunkter med resten af Europa. Der er ikke de samme ”Wild West”-tilstande, som kendetegnede Rusland og de tidligere sovjetiske republikker. Korruption findes ikke længere i Polen. I dag er embedsmændene bange for at blive beskyldt for korruption. De gør alt for at undgå enhver form for mistanke om det. Netop for at undgå at der er nogen, som mistænker dem for det. Til gengæld er offentlige myndigheder meget decentrale, og det betyder, at det kan være den lokale brandmand, der står for godkendelse af et byggeri, og her kan han forvandle sig til en skrankepave, der vil spille med musklerne og stille en række krav til os. Det gælder så om at rette ind efter de krav, således at man kan få de nødvendige tilladelser”, siger Kent Fogh Petersen.

De unge polakker taler engelsk, men de ældre taler russisk som fremmedsprog. Nogle få taler tysk. Generationskløften er stor, og det giver en række forskelle, som stiller ledelsesmæssige krav til ikke mindst udenlandske ledere.

”Der en generationskløft mellem de yngre og de ældre polakker. Aldersgruppen 25-35 år har normer af adfærd som tilsvarende danske og vesteuropæiske unge mennesker. Den gruppe præsenterer det nye Polen, som er orienteret mod EU og en mere global udvikling. Den ældre gruppe har ikke de samme udsyn. I realiteten betyder det, at en-to generationer er tabt, fordi de er opvokset i en tid, hvor det var Sovjetunionen, der bestemte. Den generation blev opdraget til ikke at tage initiativ eller tage ansvar. Det gamle Polens (før 1989) modsætningsforhold mellem borger og totalitær statsmagt udviklede begrebet ”kombinuje”, der dækker over, at man finder en vej, uanset hvad betingelserne er. Nogle gange er det dog en løsning, der ligger i gråzonen. Det finder man stadig i dag i Polen, og det er en rest fra Sovjettiden. En af de største forskelle er Statens rolle. Den er ikke længere en modspiller men en medspiller. For de ældre polakker er det svært at finde sig til rette i en ny verden, hvor der stilles helt andre krav”, siger Lars Ekström.

”Det polske arbejdsmarked er retfærdigt set fra både arbejdstagers og arbejdsgivers side. Arbejdsløsheden er høj, men det skyldes også, at polakkerne får sygeforsikringen betalt, selvom de er arbejdsløse. Der er ingen arbejdsløshedsunderstøttelse. Derfor er der mange eksempler på folk, der tilmelder sig som arbejdsløse, selvom de reelt set ikke er det. Man har således ofte paradokse udfordringer med at tiltrække folk til manuelt arbejde. Arbejdsløsheden er 14 procent. I realiteten er den meget lavere”, siger Kent Fogh Petersen. Dette bekræftes af Lars Ekström, der henviser til Eurostats seneste opgørelse over polsk arbejdsløshed der ifølge EU-normer ”kun” udgør 10,3 procent.