Interview med kontorchef Susanne Hyldelund, Udenrigsministeriet

Af: Henrik Ørholst
ho@vl.dk

 

Prins Henrik kigger fra vindueskarmen på SUSANNE HYLDELUND, Udenrigsministeriet. Men det er ikke Prinsgemalen selv, det er et billede af ham med en dedikation som tak for indsatsen. ”Kongehuset kan åbne døre på et niveau, som ikke ret mange andre kan”, siger den flittige kontorchef, som har været med i VL71 gruppen i Kina. Den første i udlandet. Lige nu er hun hjemme i Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads, hvor hun arbejder med at sikre udenlandske investeringer til Danmark som chef for Invest in Denmark. Hun er i en ’VL venteposition’ og er medlem af VL0. ”Jeg overvejer flere forskellige grupper, men det er en god løsning med VL0, som kan anvendes til dem, der lige skal se tiden an, eller bare ikke har tid til at være med i de månedlige møder”, siger Susanne Hyldelund.

 

”Jeg kom til Kina i foråret 2009, og blev meget hurtigt og venligt budt velkommen i VL gruppen. Mit udbytte af VL var to ting. Først og fremmest netværk, som hurtigt gav adgang til at tale med danske erhvervsledere. For det andet var det adgang til deres viden om, hvordan man skal drive forretning, hvad der fungerer i Kina og ikke mindst, hvad man skal undgå for at falde i de værste kulturelle fælder. Det var noget, som jeg kunne bruge aktivt, når det var mig, som stod på talerstolen og skulle fortælle om Kina og mulighederne. Det var også en adgang til videnspersoner og foredragsholdere, der havde fingeren på pulsen, når der var en dansk eller kinesisk delegation, som vi skulle lave et spændende program for.

En af VL’s styrker er først og fremmest bredden og den adgang, der er til andre ledende medarbejdere i både offentlige og private virksomheder. Kernen i VL er de enkelte grupper, men flere af grupperne har også inddraget spouses i aktiviteterne.

”I Shanghai var jeg generalkonsul, og det var svært at trække en klar linje mellem arbejde og fritid. Det ligger i selve jobbet. Dem jeg så privat, var også nogle mennesker, som jeg typisk havde en professionel relation til”, siger Susanne Hyldelund.

En generalkonsul varetager mange funktioner. Det er først og fremmest fremme af de kommercielle danske interesser. Også borgerservice er en vigtig funktion for danskere i udlandet. Det er her, de fleste danskere stifter bekendtskab med Udenrigsministeriets fremskudte repræsentationer. Men det er også på missionerne ude, at man – bl.a. i forbindelse med visumansøgning – ofte møder det officielle Danmark første gang.

”Jeg brugte ca. 80 procent af min tid på eksportfremmearbejdet. Her var det først og fremmest at hjælpe de danske virksomheder med at få en bid af det store og voksende kinesiske marked. Resten af tiden blev brugt på de øvrige funktioner, som generalkonsulatet varetager, fx hjælp til danskere, der var kommet i knibe, skulle forny deres pas, anmelde en nyfødt eller på anden måde havde brug for assistance til at navigere i forhold til det officielle Danmark, og så selvfølgelig service til kineserne med visa, arbejds- og opholdstilladelser”, forsætter hun og kaster et blik ud af vinduet, som ikke har den store udsigt. Kun bagsiden af Udenrigsministeriets tunge arkitektur.

”Men arbejdsbyrden med at udstede visa til kineserne er voldsomt stigende. Godt 20.000 udstedt i 2012,  heraf alene 6.000 i Shanghai, og det betyder, at der her er tre mennesker på fuld tid, der kun beskæftiger sig med den opgave”, siger Susanne Hyldelund.

I de udenlandske VL grupper er spørgsmålet ofte, om møderne skal foregå  på dansk eller engelsk, og VL sekretariatet får løbende henvendelser fra ikke-danskere, der ønsker at blive medlem af en VL gruppe.

”Vi har diskuteret sprogregime flere gange i Shanghai. Skal kinesere, der er ledere i danske virksomheder være medlemmer? Alle de gange emnet blev drøftet, var svaret det samme: ‘Vi har brug for et dansk frirum, hvor vi kan tale dansk’. Især dem, der har været i Kina i mange år, var glade for det danske frikvarter. Når de talte engelsk eller kinesisk til hverdag, var det noget, som de lagde meget vægt på. Nogle gange var der udenlandske indlægsholdere, og der var det naturligt at møderne foregik på engelsk”, siger Susanne Hyldelund.

Susanne Hyldelund er kontorchef i Udenrigsministeriet, men hun udtrykker sig tydeligt, og der er ingen diplomatiske omsvøb. Hun mener helt klart, at der skal flere ikke-danskere ind i VL grupperne. Også i de danske.

”I mit job møder jeg mange udlændinge, som arbejder i Danmark. Det er mit indtryk, at de gerne vil noget med Danmark. Det er ikke noget, som skal overstås. De vil gerne være en del af samfundet. Ikke mindst mange englændere og australiere kommer fra en tradition, hvor man vil være en del af Danmark også uden for arbejdstiden. Vi skal ganske enkelt have flere ikke-danskere ind i eksisterende grupper. De har deres egne fora, hvor de kan mødes med andre ”hjemmefra”. Der findes en lang række handelskamre, som dækker hjemlandets interesser. Det er selvfølgelig ikke alle gruppemøder, som skal foregå på engelsk. Det mest hensigtsmæssige vil være, hvis man eksempelvis udvælger fem-ti grupper og beslutter, at her foregår møderne på engelsk for at få ikke-danskerne med. Det vil give et mere naturligt forløb, hvis det er mere end et-to medlemmer, der er engelsktalende. Det bør være en stor minoritet. Start med nogle grupper, der har et erhvervsliv, der er internationalt orienterede – med virksomheder, der har en stor samhandel med udlandet”, siger en tænksom Susanne Hyldelund.

Der er meget få danske virksomheder, som ikke har en eller anden form for international snitflade, hvor engelsk er sproget, som kommunikationen foregår på. Og i de fleste C20-virksomheder er engelsk koncernsproget.

”Det vil være en berigelse af grupperne at få et internationalt element på møderne i grupperne”, runder Susanne Hyldelund interviewet af med.