Interview med Lars Barfoed, De Konservative

Af: Henrik Ørholst
ho@vl.dk

Magtens centrum. Christiansborg er stedet, hvor demokratiets puls dunker stærkest. Det er motoren i de beslutninger, der tages i Danmark, og som har vidtrækkende konsekvenser for de fleste danskere. På vej til Lars Barfoed fra De Konservative møder vi Finansminister Bjarne Corydon, der netop er trådt ud af et mødelokale. Journalisterne fra alle medier sværmer om ham med spørgsmål. To minutter efter står vi i partiformandens forkontor, hvor to sekretærer holder styr på kalenderen og adgangen til Lars Barfoed.

”Velkommen”, siger Lars Barfoed og tager et stykke papir frem med spørgsmålene. Med omhyggelig blyantskrift er der skrevet kommentarer og stikord. Der er orden i sagerne hos de Konservative, og det gælder også for formanden.

Ledelse er noget, der udfoldes i samarbejde med andre, og i politik er det ikke helt så nemt som i en virksomhed eller en organisation. Folketingsmedlemmer er ikke ansat men valgte, og det betyder, at teamet er sat af andre.

”Vi har 25 minutter. Lars Løkke Rasmussen og jeg skal til møde med Statsministeren. Det ligger heldigvis lige ved siden af, så det tager ingen tid at komme derover”, siger Lars Barfoed og fortsætter:

”Et politisk parti er et demokrati. En virksomhed eller en organisation er ikke et demokrati.  Det er meget mere kompliceret at være leder i et parti. Man kan ikke bare udstikke en ordre og forvente, at det blive ført ud i livet. De demokratiske processer er forskellen, og for en virksomhedsleder kan det virke tungt og besværligt. Der er heller ikke mulighed for at fyre nogen og ansætte nogle andre som i en privatvirksomhed. I et politisk parti sker ledelse ved håndsoprækning for at sige det lidt populært”.

Alligevel er der mange lighedspunkter mellem ledelse i politik og i virksomheder:

 

Magt og mandater

Der er behov for magt i alle former for organisationer. Uanset om de er politiske, hvor beslutningsprocesserne er tunge og ugennemsigtige. Men selvom en leder står i spidsen for en politisk organisation, vil ledelsesopgaverne være de samme.

”En politisk leder får altid et mandat til at foretage beslutninger i dagligdagen. Men hvis det viser sig, at de, der har valgt ham eller hende til jobbet, ikke længere har den tillid, der er nødvendig, kan mandatet falde bort. Men der er markant stor forskel på en CEO, der kan udstede ordrer, som bliver eksekveret. Det kan en politisk leder ikke forvente. Ind-i-mellem må jeg indrømme, at det var nemmere at sidde i Finansrådet, hvor beslutningsprocessen er anderledes. Da jeg blev valgt til Folketinget, sagde min daværende formand for Finansrådet, Peter Straarup fra Danske Bank: ”Du vil komme til at savne os”. Til gengæld er det fantastisk spændende og motiverende at få lov til at være en del af at stå i spidsen for et helt samfund. Enten som Folketingsmedlem eller som regeringsmedlem”.

I ”Håndbog for Statsministre” skrevet af Susanne Hegelund og Peter Mose er der fem forskellige lederdyder for en politiker; ”Du skal have en vision, stærke kommunikationsevner, nyde tillid i de andre partier og kunne skabe resultater. Men der er en femte lederdyd: Du skal systematisk arbejde med dit personlige lederskab – dine ledelsesmæssige styrker og ikke mindst svaghederne”.

En topchef har mange arbejdsopgaver, der minder om det. ”Et helt afgørende element i ledelse er at motivere medarbejderne, så de forstår visionen og handler efter den, altså virkelig tager ideerne til sig”, har koncernchef Christian Clausen fra Nordea sagt (ifgl. Niels Lundes bog 100 Topchefer”).

I en virksomhed er det aktionærernes interesser, CEO skal varetage og i en medlemsorganisation som Dansk Erhverv er det medlemmernes interesser. Her var Lars Barfoed direktør, før han kom til Finansrådet. Dengang hed det Dansk Handel og Service. Som politiker er der helt andre ting, der skal tages hensyn til.

”Det er dejligt at arbejde med udgangspunkt i egne holdninger. Samfundet har altid optaget mig helt siden min ungdom. Derfor er det et stort privilegium at få lov til at bruge døgnets 24 timer på min hobby”, siger Lars Barfoed.

 

I søgelyset

En CEO kan vælge at holde lav profil i forhold til offentligheden. Det er ikke muligt for en toppolitiker. Her er man ustandseligt i mediernes søgelys, hvor gerninger og udsagn bliver vendt og drejet for at fremtrylle en god historie.

”Det er en meget stor pris at betale for et spændende job. Man er eksponeret privat 24 timer i døgnet, og det betyder, at privatlivet bliver udstillet, og det kan derfor være svært at gendrive alle påstande uden, at man kommer dybt ind i privatlivet”.

Der er relativt få erhvervsfolk i politik og omvendt. Den tidligere finansminister Henning Dyremose og partileder har haft en erhvervskarriere, før han fik ind i aktiv politik og efter karrieren som folketingsmedlem var han bl.a. CEO for TDC. Den mangeårige socialdemokratiske minister Knud Heinesen fik en aktiv erhvervskarriere hos Københavns Lufthavn, Spies/Tjæreborg og BRFkredit efterfulgt af flere tunge bestyrelsesformandsposter. Men det er ikke normalt at politikere og erhvervsfolk skifter spor. Det er mere almindeligt i England, hvor den nuværende britiske udenrigsminister William Hague har været managementkonsulent hos McKinsey.

”Det er ret enkelt. Der er ikke ret mange politikere, der har en erhvervsmæssig baggrund. De har altid været politikere, og det bliver vanskeligt at ”vende tilbage” til et job uden for Christiansborg. Der er ganske enkelt ikke noget at vende tilbage til. Henning Dyremose er en af de få, som vendte tilbage til en erhvervskarriere, efter at han havde siddet i både Folketing og regering i flere omgange. Jeg ville ønske, at der var en større grad af udveksling mellem det private erhvervsliv og en politisk karriere. Vi har ikke den samme tradition for det som i England og Holland. Det er en udfordring for det politiske arbejde, at der er så få på Christiansborg, der har en ballast fra det private erhvervsliv. Men det går også den anden vej. Erhvervslivet burde i højere grad trække på politikere i virksomhederne. Der er en indsigt i den politiske verden, som også kan bruges i en virksomhed”, siger Lars Barfoed.

 

Lighedspunkter og forskelle

Selvom der er store forskelle mellem beslutningsprocesserne i en virksomhed og i det politiske liv, er der alligevel en række lighedspunkter;

”Grundlæggende er ledelse det samme, uanset om man er i en privat virksomhed eller en mere politisk organisation. Ledelse handler om at sætte retning, man skal samle mennesker omkring sig og gennemføre noget. Det handler altid om mål, strategi og handling.”

”Det sværeste er altid at implementere en strategi og få den omsat til handling. Den store forskel er, hvor mandatet til at lede andre kommer fra. I en privat virksomheder er det aktionærerne, der ønsker så stort et afkast som muligt. Ejerne har den samme dagsorden. I en politisk virksomhed er det meget anderledes. Det er ikke altid helt klart, hvad de, der har givet mandatet, ønsker, at det skal bruges til. Ledelsesmandatet er mere diffust og usikkert i politik. Hvis der er nogen, som betaler penge til et politisk parti, vil det være uetisk, hvis de forventer at få indflydelse på partiets politik. Det kommer aldrig til at ske for Det Konservative Folkeparti. Men hvis der er nogen, som er enige i vores politiske projekt og ønsker at bidrage, så er det fint”, siger Formanden for det Konservative Folkeparti og trækker tråde over til, hvad god ledelse er:

”God ledelse handler først og fremmest om at have en klar opfattelse af, hvad man vil. Derefter skal man sætte både mål og strategi således, at folk ved, hvor man vil hen. Det skaber energi hos de folk, der er i organisationen, og det kræver ledelsens engagement, som derfor er et centralt ord.”

Dårlig ledelse opstår, når man ikke ved, hvad man vil bruge magten eller retten til at lede til.”

”Der er mange fællestræk mellem etterne i de to verdener – erhvervsliv og politik. Man kan med god ret hævde, at jobbeskrivelsen for en administrerende direktør og en toppolitiker vil nærme sig hinanden noget de kommende årtier, selvom det stadig vil være forskellene, der stikker dybest”, fremgår det af ”Håndbog for Statsministre.

 

Forbillederne

”Jeg har en række forbilleder, som har gjort det godt. Mine forbilleder er primært inden for den politiske verden.  Inden for erhvervslivet kan man i Danmark ikke komme udenom Mærsk Mc-Kinney Møller og Arnold P. Møller. Ikke mindst A.P. Møller, som startede helt fra bunden med at købe et skib i Svendborg. At det er endt med en kæmpevirksomhed er en historie, som giver stof til eftertanke. ”

”Børge Olsen, der grundlagde Irma, er en person, som er et ledelsesikon for mig. Han vidste helt præcist, hvad han ville med den forretning. Der var et dybt engagement, og det var en inspirerende og givende  for mig at møde ham, da han levede. På det tidspunkt var han ikke direktør for Irma. Selvom han var en hård banan, værdsatte han medarbejderne. Hvis man ønsker at drive en virksomhed til noget, kræver det, at man sætter krav til sig selv og medarbejderne. Han forstod at tænke de store og strategiske målsætninger, men samtidig var han i stand til også at få dem ført ud i praksis. Han smagte på smørret, og det gav kvaliteten, som stadig kendetegner Irma i dag.”

”Internationalt er Steve Jobs et ledelsesikon. Også han vidste, hvad han ville med virksomheden. Alt, hvad de laver, er klart distanceret fra konkurrenterne. Både design og funktionalitet. Dermed er prisen ikke det parameter, der betyder mest for at få en bid af markedet”, siger Lars Barfoed.

For en politiker er andre politikere ikke sjældent idoler for deres samtidige, men også i flere generationer efter, er det stadig personer, som man spejler sig i og henter inspiration fra.

”Poul Møller var en fantastisk kommunikator for Det konservative Folkepart, og Poul Schlüter er stadig en inspirationskilde for os i dag. Men der er samtidig et generationsspørgsmål. Det store forbillede i 1980’erne var Christmas Møller, men for min generation er den position overtaget af Poul Schlüter.”

Lars Barfoed kaster et blik rundt i kontoret. Her er der tre forbilleder og politiske ikoner, som han trækker på, når der skal hentes inspiration. Bag døren hænger et stor maleri af Poul Sørensen, der på samme tid både var generalsekretær og gruppeformand, senere blev han indenrigsminister. ”Han var meget stærk på de indre linjer. Han var ikke så synlig udadtil, men for Det Konservative Folkeparti er han en af de tunge skikkelser. Det var en god kombination. Poul Møller var talsmanden udadtil, men Poul Sørensen havde styr på partiet.”

”Så er der Churchill, som i perioden 1940-1945 for alvor trådte i karakter og gjorde en fantastisk indsats. Han vidste, hvad han ville, og der var et stærkt engagement og ingen tvivl om hvad, der var det endeliggyldige mål for indsatsen. En stærk ledelsesmæssig præstation.”

”Mit tredje forbillede eller politiske ikon er John F. Kennedy, og den plakat, jeg har hængende her på kontoret er købt sommeren 2000, da jeg var opstillet til Folketinget første gang. Og hvis jeg blev valgt, skulle den hænge indrammet på mit kontor. Jeg blev indvalgt, og nu hænger plakaten der. Citatet; “Ask not what your country can do for you, ask what you can do for your country” er noget, som er en ledetråd for mig, men også noget vi alle kan huske på. Han var inspirende, fordi han var i stand til at sætte nye visioner for USA og for Verdens udvikling. Noget  som vi alle kunne forholde os til. En dygtig leder fordi han var i stand til at sætte et hold af dygtige mennesker omkring sig”, siger Lars Barfoed og fortsætter, ”I politik er netop det en udfordring, fordi der er andre, som sætter holdet for dig.”

Det banker på døren. Den særlige rådgiver Troels Krog banker på. ”Du skal til møde i Statsministeriet”. En travl dag fortsætter for den konservative toppolitiker.