Interview med CEO Allan Søgaard Larsen, Falck, VL46

Af: Henrik Ørholst

”Her skal du bare se. Det var min fødselsdag i går, og derfor har jeg fået en bog”. Allan Søgaard Larsen smiler og glæder sig over, at en bog skal føjes til samlingen. Koncernchefen bladrer hurtigt og rutineret og viser et billede af en traktor: ”Det var sådan en traktor, jeg kørte i, da jeg var barn”.

Allan Søgaard Larsen læser bøger. Mange af dem, og det h­­­ar han altid gjort. I dag sidder han i spidsen for Falck med mere end 35.000 medarbejdere over hele Verden. Det giver mange rejsetimer i fly, og en trofast rejseledsager er altid – mindst én bog.

Allan Søgaard har mange bøger. Lige nu er bogsamlingen delt mellem huset i Skødstrup og  lejligheden på Østerbro. Hans nærmeste medarbejdere får løbende gode råd om – og anbefalinger af bøger, og det hænder, at han følger op på, om de får læst dem. Men det er ikke alle, der læser bøger i samme tempo som den humanist-uddannede topchef, der startede karrieren som uddannelseskonsulent.

Hvilken  slags bøger læser du?

”Der er tre strømme; den ene er erhvervstrømmen. Men jeg er meget kritisk overfor, hvad den egentlig bidrager med. Det er også den, jeg bruger mindst tid på. Til gengæld bruger jeg megen tid på bøger, der beskæftiger sig med det store træk om, hvordan der skabes værdi i samfundene – ”Deep History”, som amerikanerne kalder det. At læse økonomisk historie, der strækker mange hundrede år tilbage, og som belyser, hvordan velstand  er skabt, er spændende og giver mig personligt meget mere end erhvervsbøgerne.”

”David Landes´ bog: ”The Wealth and Poverty of Nations” er en bog, som har gjort et stort indtryk på mig. Over næsten 1000 sider besvarer den spørgsmålene om, hvorfor der er nogle lande, der skaber værdi, og andre ikke gør det, og hvorfor det skete netop på et givent tidspunkt. Der er en række fremragende analyser om Kina i 1300-tallet. Teknologien var meget avanceret i Kina allerede på det tidspunkt. De havde oceangående skibe, og de var langt større og bedre udviklet end de europæiske.  På et tidspunkt besluttede en kejser, at alt, hvad der lå uden for Riget i Midten, ikke var interessant, og i løbet af mindre end 100 år, var de ikke længere i stand til at bygge skibe af den størrelse. Europæerne overtog positionen, som de mest avancerede skibsbyggere i Verden.”

”Holland var inde i en stærk økonomisk udvikling i 13-1400 tallet, men det var ikke der, den Industrielle Revolutions vugge kom til at stå. Det var i England. At forstå hvorfor, er for mig at se afgørende for at forstå, hvilke betingelser, der aktuelt skal til for at skabe vækst, udvikling og velstand i Vesten og ikke mindst i Danmark. I sin bog ”Velstandens kilder” giver David Gress en ”læse-let” introduktion til emnet, og her har jeg hentet titlerne på en række værker, som jeg efterfølgende har brugt lang tid på at læse.”

”Den anden strøm består af evolutionshistorie med Darwin i spidsen. Menneskets økonomiske historie er jo uløseligt forbundet med menneskets udviklingshistorie i Darwinistisk forstand, så det er meget logisk at læse de to strømme parallelt. Ikke mindst englænderen Matt Ridley har skrevet en række værker, hvor han kobler menneskets udviklingshistorie med økonomihistorien.”

”Den tredje og sidste strøm består af skønlitteraturen. Her er jeg vendt tilbage til klassikerne. Johannes V. Jensen er en af dem, som jeg bruger meget tid på. Og poesi fylder meget. Søren Ulrik Thomsen og Henrik Nordbrandt er to forfattere, som jeg sætter meget højt. De giver mig inspiration på en anden måde end nogen anden form for litteratur. God poesi er krystalliseret erkendelse. Nogle digte  behøver jeg ikke læse mere. Jeg kan dem udenad. De udgør en helt anden måde at tænke og erkende på.”

Hvad er betingelserne for skabelse af velstand  for erhvervsudviklingen i et land?

”Rammebetingelserne bestemmer, om en virksomhed kan få succes eller ej. Det er den store udfordring, vi har i det danske samfund i dag. Hvordan skal vi regulere samfundet omkring os så tilpas, at det fjerner den værste ulighed, men ikke sådan at det dræber den økonomiske udvikling i samfundet? Jeg frygter, at vi i Danmark på en række strækninger har fået reguleret for meget, mens jeg til gengæld er ret sikker på, at man i USA har fået reguleret for lidt. På den måde har vi i Danmark fået skabt en kapitalisme, der er ved at gå i stå, mens de i USA har en kapitalisme, der er ved at gå grassat.”

”Som sagt er jeg er meget optaget af, hvad der skaber værdi i et samfund. Det er interessant at stille spørgsmålet om, hvordan det engelske samfund så ud før den Industrielle Revolution; Hvad var det, som satte gang i udviklingen? Hvorfor er det netop på den tid, under de givne fysiske, teknologiske, økonomiske, kulturelle og religiøse vilkår, at produktiviteten eksploderer, og velstanden dermed stiger. Indtil da havde man grundlæggende kun haft samfund uden produktivitetsudvikling. Velstanden kunne således kun stige ved at reducere antallet af mennesker.”

”Da mængden af muligt producerede fødevarer var konstant – stort set gennem hele Middelalderen, var det kun de store europæiske pestepidemier, der fik befolkningstallet til at falde, og som reelt skabte velstand i Europa, idet der blev færre mennesker til at dele den samme mængde fødevarer. Først med kapitalismen og den deraf følgende produktivitetsudvikling bliver menneskeheden rigere. Man kan lidt drillende til den gamle venstrefløj sige, at verdens mest emancipatoriske kraft er kapitalismen. Vidste vi det ikke før, ved vi det nu: De sidste 25 år er flere millioner løftet ud af fattigdom netop gennem kapitalisme i Kina, Indien og andre udviklingslande. Hvis vi kan finde den rette balance mellem regulering og liberalisme, og hvis vi kan få globaliseringen til at virke uden for store menneskelige omkostninger for de udviklede lande, så er jeg grundlæggende rationel optimist på menneskehedens vegne. Hvis man ser på historien, og hvor langt vi er nået, så er der ikke grund til andet. Personligt tror jeg, at vi står for at se en massiv udvikling af det afrikanske kontinent i de kommende 50 år.”

Hvordan omsættes den måde at tænke på til praktisk ledelse?

”For mig at se, er det meget sjældent, at man ser radikal innovation i store spring.  Oftest er det små skridt, der tages. Samtidig er der et element af tilfældighed i udviklingen, når man ser på det korte stræk. Set i det lange perspektiv er der en solid sammenhæng mellem udviklingen og forretningsstrategien.”

“For mig handler det mere om at vide, hvor man skal hen, end hvordan man kommer derhen. Det er sådan, jeg tænker – lidt i modsætning til nogle af dem fra  ”Halløj-skolen”, som en af mine medarbejdere lidt nedladende kalder dem (omend han har gået der selv!). Det er ikke et spørgsmål om at lave en omhyggelig strategi med forskellige milestones. Det handler om at have et klart billede af, hvor du vil hen. Det kan være, at den vej, man kommer til at gå, ikke bliver efter en lige linje. For den hurtigste vej til målet er ikke altid den korteste. Det vigtigste er at holde sig  retningen krystalklar, og at man samtidig løbende og mens man arbejder tilpasser sig omgivelserne.”

”Jeg tror, det kræver en vis alder at tænke og agere på den måde. Intellektuelt er det måske ikke så svært at forstå. Men at omsætte det i praksis kræver håndelag, intuition og kommunikativ praksis.”

”En strategi er derfor nødvendigvis ikke særlig præcis og fremadrettet. Der er mange eksempler på, at strategien først bliver skrevet ned, når målet er nået. Det er den klare vision, som er det vigtigste, og den skal realiseres gennem små skridt.”

Hvem er dine favoritter i ledelseslitteraturen?

”Der er ingen tvivl –  Chris Zook og James Allen. De har skrevet nogle af de bedste ledelsesbøger, jeg har læst. Alle deres bøger har været til stor inspiration for mig. Deres tanker kobler sig meget fint sammen med mine tanker om ’De små skridt’, den nærtliggende innovation, nødvendigheden af at kende forretningen til bunds for at få forstå ekspansionsmulighederne og nødvendigheden af at have fokus på den langsigtede vision. Det er de små innovative skridt, der skaber værdierne. Og det er der, jeg finder styrke og fundament i mit arbejde som CEO, og til at videreudvikle Falck.”

”Deres bog ”Profit from the Core” blev skrevet samtidig med, at jeg tiltrådte som koncernchef i 2004, og den bog har sat sit præg på os og vores strategi. Også de efterfølgende tre bøger har været dybt inspirerende i forhold til, hvad vi har gjort og gør.”

Hvad er så det værste, du ved?

Bøger af forfattere som Steven Covey. Det kan jeg ikke få mig selv til at læse. Generelt er der ikke ret meget erhvervslitteratur, der er godt. Jeg bruger ofte anmeldelser som inspiration til, hvad jeg skal læse. Problemet med mange forfattere af managementlitteratur er, at de ikke kan skrive. Der er ingen intellektuel kapacitet. Der plapres bare løs. Som oftest er bøgerne alt for lange. Man skal kun skrive 50 sider i stedet for de obligatoriske 200 sider, hvis stoffet ikke tilsiger mere.

Du har en humanistisk baggrund – hvordan kan det være, at du læser den type litteratur?

”Det er 30 år siden, jeg blev cand. mag. fra Århus Universitet. Mit barndomshjem var ikke særlig bogligt, men i folkeskolen havde jeg en engelsk og dansklærer, som jeg så meget op til. De to kom til at betyde meget for de valg, jeg tog senere i livet, og det var så derfra, min verden gik.”

”Man vælger på et givent tidspunkt ud fra de forudsætninger, omstændigheder og vilkår, man har, og så udvikler tingene sig derfra.”

Er der ikke en vis tilfældighed i alting?

”Lad mig sige det sådan her: For den enkelte er der en høj grad af tilfældighed. Men når man ser tilbage, er det ikke helt tilfældigt, hvordan man er kommet dertil, hvor man er erkendelsesmæssigt og menneskeligt. Uanset hvor tilfældige de enkelte skridt må have syntes, så har udviklingen ikke været ”en helt tilfældig tilfældighed”, som Kierkegaard kunne have sagt.”

Hvis du skulle tilbringe en tid på en øde ø, hvilken litteratur vil du medbringe?

”Eksistentielt er det nødvendigt med digtsamlinger, så Søren Ulrik Thomsen ville være med. Men ellers vil jeg vælge et abonnement på The Economist.”

Voldsomme forandringer på bogmarkedet

Bogmarkedet er under voldsomme forandringer, og det betyder, at antallet af bogtitler er blevet mindre end for blot få år tilbage. Samtidig er nye distributionskanaler ved at aflive den traditionelle boghandel. Internethandel og supermarkederne tager en større og større del af kagen. Konsekvensen er, at den smalle litteratur ikke længere bliver udgivet. Heldigvis er der mennesker som Allan Søgaard Larsen, der er med til at holde liv i den smalle litteratur.

E-bøgerne kravler langsomt frem på det danske marked. Vi holder stadig fast i papirbogen. Og det gør Allan Søgaard Larsen også, men IPaden sniger sig alligevel ind, når han er på rejse. ”Lige nu er jeg ved at læse Peter Lund Madsens bog om hjernen. Det er en kæmpe bog at rejse rundt med. Derfor ligger den på min IPad”, siger Allan Søgaard Larsen.