Interview med Professor Costas Markides, London Business School

Af: Henrik Ørholst
Kontoret på London Business School ligner sig selv. Rodet og fyldt med papirer og bøger over det hele. Stemmen er som sædvanligt energifyldt og knækker over af begejstring. Professor Costas Markides er sig selv. Men der er forsvundet 14 kg, så det er en mindre udgave af den karismatiske professor, som VL Nyt møder en regnfuld septemberdag. Mellem to forelæsninger. Lige nu er han optaget af, at kreativiteten og innovationen rykker væk fra toppen af organisationer og bliver mere og mere decentraliseret i tilgangen på nytænkning.

Hvordan vil vores virksomheder se ud i fremtiden?

”Tag organisationen Anonyme Alkoholidere Ingen ved hvem, der står i spidsen for den organisation. Kigger vi tilbage i deres historie, er grundlæggeren helt anonym – næsten helt i pagt med organisationens idé-grundlag – for 60 år siden var der en mand, som havde et alkoholproblem. Han ønskede at fravriste sig alkoholens forbandelser for sig selv og to venner. Og det, som han gjorde, var enkelt, og resultaterne var positive. I stedet for at starte med at kaste sig over at frelse alle med et problem, benyttede han sig af små skridt. Dermed fik han startet en sneboldeffekt, hvor organisationen voksede og voksede, fordi flere og flere fik øje på de stærke resultater. Der er ingen ledere, der er ingen organisation, og den er decentraliseret.”

”Det gælder således om at få opbygget en form for viral spredning af ideerne i din omgangskreds eller det område, du færdes i til dagligt. Det er en slags demokratisering af ekspertise.”

”Det er ikke nødvendigt med en akademisk baggrund. Alle kan undervise. Der er fri adgang til pensum og lærebøger. Men indenfor sidder bl.a. lægerne tungt på fagområder. Det er der ikke nogen overraskelse i. Men det er værd at stille spørgsmålet: Hvorfor skal det kun være eksperterne, der bestemmer?”

”Det handler om at få spredt viden fra eksperterne og andre. Vi har teknologierne til det nu. De sociale medier gør det muligt. Her igennem er det muligt at få mobiliseret millioner af mennesker i en god sags tjeneste. Det er ikke en fjern fremtid. Det er lige nu.”

Vil konsekvenserne så blive, at eksperterne bliver trukket i baggrunden?

”Her er nøgleordet – paradoksalt nok – kontrol. Det nytter ikke, hvis en person udgiver sig for at være læge uden at have forstand på det. Den yderste konsekvens kan være, at patienten dør. Her gælder det om at sætte en række parametre op, som skal bruges til at holde kontrol med det hele. I realiteten bliver det en afbalancering mellem autonomi og kontrol. Også i Anonyme Alkoholikere er der principper, som bærer organisationen. Her er der ikke mulighed for afvigelser.”

”Eksempelvis følger en forældre til teenagere ikke efter dem for at holde øje med, om de gør noget dumt. I stedet opstiller forældrene nogle parametre, der skal overholdes. Det kan f.eks. være aftaler om, hvornår de skal være hjemme, hvor meget, der må drikkes, og at de skal fortælle, hvor de er, etc.”

Hvad kommer din nye bog til at handle om?

”Glem det med forandringsagenter. I stedet er det mere centralt at blive forandringsarkitekt og ikke mindst, om det er muligt at foretage en opskalering. Det skal være på plads inden, man går i gang med processen med strategiudvikling. Det nytter ikke, hvis man arbejder med strategi eller en ny ide, at man efter seks måneder skal til at tænke det hele op i en større skala. Det skal være en del af starten.”

”Det betyder, at hvis man starter med at arbejde med små skridt – som AA gjorde – så er det nødvendigt at være parat til at tage det næste skridt. Og det næste skridt igen.”

Hvad betyder det for ledelse?

”Det betyder, at ledere skal til at indrette sig på, at organisationer bliver mere decentraliseret. Den store visionære chef, der kommer ind fra højre og har klare meninger, vil ikke være den rigtige leder i fremtiden. Det går ikke længere. Forandringer bliver decentraliseret. Dermed er det helt ude af hænderne på lederne. Det bliver de menige medarbejdere, der kommer til at stå for forandringen.”

”Men det er stadig vigtigt at have en række parametre, som er grundlaget for den decentrale forandring. På den måde undgår man anarki.”

Hvad betyder det i en global verden, hvor der er stor magtdistance mellem toppen og bunden? Kina har eksempelvis langt mellem top og bund i organisationerne.

”Den forandring sker ikke i Kina i første omgang. Men det vil ske i Indien. Til gengæld vil de nye og decentrale ledelsesprincipper også sprede sig til Asien. Det tager bare længere tid. Det bliver individet, som vinder.”

Findes der steder, hvor decentraliseringen fungerer med succes?

”Schweiz. De stemmer om alt muligt. Ikke mindst i deres kantoner. Virksomhederne bør kigge i retning af, hvordan Schweiz bliver ledet. Decentralt og med stor succes. I praksis vil det blive således, at alle virksomhederne vil fungere efter den samme organisationsmodel. Der vil være centraliserede og decentraliserede organisationer side om side. Der vil være store forskelle mellem organisationerne i fremtiden.”

”Strategi skal være demokratisk i en virksomhed. Alle skal involveres i arbejdet med den. Både planlægningsdelen og ikke mindst implementeringen. Der er stadig nogen, som skal tage de ubehagelige beslutninger. Ledelse bliver anderledes.”

Hvad er de negative sider ved den nye måder at lede på?

”Eksperterne vil modsætte sig det. Det kan betyde, at deres langvarige universitetsuddannelser er værdiløse. En underviser er  ikke nødvendigvis god, bare fordi vedkommende har en uddannelse. Det handler om at være i stand til at være der i nuet.”

Så er interviewet slut, og et auditorium venter. En af deltagerne er Afdelingschef Torben Hansen fra Finansministeriet:

”At blive undervist af Costas er en stor oplevelse. Han er en stor entertainer og showman. Ekstremt levende. Han springer rundt i lokalet hele tiden. Dermed er man helt fascineret af hans måde at bruge stemmen på. Men det er ikke sjov det hele. Han er en stor faglig kapacitet inden for sit felt. Han er i stand til at gøre kompliceret stof meget enkelt. Der er hele tiden gode eksempler, så vi alle sammen sidder nede rækkerne og tænker: ”Nå ja!”. Dermed er der virkelig noget, som man kan tage med hjem”.