Interview med Professor Lynda Gratton, London Business School

Af: Henrik Ørholst

 
“Se lige der!”, siger Professor Lynda Gratton fra London Business School. I træerne over for hendes kontor sidder en lille flok papegøjer. “Klimaforandringerne har betydet, at der nu lever små flokke af de eksotiske dyr i Regent Park!” – forklarer professoren midt under interviewet – som handler om forandringsledelse og fremtiden.

Professor Lynda Gratton har med en række bøger, bl.a. bogen “Hot Spot”, placeret sig som en af de mest indflydelsesrige managementguruer i verden. Hendes seneste bog “The Shift”, hvor der er fokus på fremtiden, har med sit klare og stringente budskab, opnået kultstatus i Japan.

Hvad for en verden vil vi se i 2020?

”Det er lige om hjørnet. Der er kun syv år til det tidspunkt. Den teknologiske udvikling vil fortsætte med mindst samme hastighed som nu, og Kina og Indien vil fylde stadig mere på scenen.  Klimaforandringerne vil få stadig stigende betydning, og her vil virksomhederne få en stadig mere aktiv rolle i beskyttelse af miljøet.”

”I hele verden bliver levetiden længere, og det vil betyde, at vi kommer til at arbejde mere og længere for at være i stand til at finansiere de mange mennesker, og pensionsalderen bliver hævet.”

”Ikke mindst Indien vil komme til at fylde mere i fremtiden. Med virksomheder som TATA, der er et konglomerat inden for mange forretningsområder, er man på fuld højde med de fleste vestlige globale virksomheder. Og TATA er ikke alene. Inderne er fremme i skoene inden for ledelse, og derfor kan vi komme til at se landet indtage en position som storleverandør af managementguruer i fremtiden.  En af forklaringerne er, at Indien –  i modsætning til Kina – har valgt at fokusere på servicesektoren, og på videregående uddannelser – mens Kina har valgt en anden vej – nemlig at satse på produktion.”

Hvad er det, som gør TATA til så speciel en virksomhed?

”Det er TATA-famiien, som har en klar holdning til, hvilken rolle en virksomhed skal indtage i et samfund.  Der er i øvrigt mange ligheder med dansk virksomhedsledelse. Og det på trods af kulturforskelle og størrelsen af virksomheden.  Kommunikation og beskedenhed er de to ord, som man kan forbinde TATA med, og kulturen er meget samarbejdsorientieret. Det er nogle værdier, som er et solidt fundament for succesfulde virksomheder. Man er ikke aggressiv i tilgangen på ledelse, som vi ofte ser i den angelsaksiske ledelseskultur. Der er fokus på målet. Derfor har TATA succes.”

Vil HR-funktionen opgaver ændre sig i takt med de voldsomme forandringer, vi ser frem til 2020?

“Den hurtige teknologiske udvikling vil få stor betydning for HR-funktionen, og hvilke opgaver den skal holde fokus på. Mine undersøgelser viser, at HR er blandt de stabe i en virksomhed, der har det laveste teknologiske niveau, og derfor er der behov for en opgradering.”

“Det gælder bl.a. områderne, hvor samarbejdet skal forøges mellem medarbejderne i en virksomhed. I globale virksomheder er det nødvendigt at arbejde sammen i virtuelle teams, hvor man ikke har mødt hinanden face2face. Det kræver helt nye måder at organisere arbejdet på, og her skal HR-funktionen gå forrest og vise vejen for de øvrige.”

Nu er det fem år siden du skrev “HOT SPOT” – hvad er der sket siden?

“Siden bogen blev udgivet, er der kommet endnu mere samarbejde på tværs af landegrænserne, og i det hele taget arbejder virksomhederne endnu mere globalt.  Virtuelle møder er ikke længere noget fremmed. På den anden side bliver det sværere at opbygge et “Hot Spot” og få samarbejdet mellem en gruppe til at fungere optimalt. Og det skal man være mere opmærksom på, når organisationer skal designes.”

“Teknologien hjælper her, men et virtuelt møde giver ikke mulighed for socialisering mellem deltagerne. Der er stadig forskel på at mødes face2face eller virtuelt.”

“Det handler meget tillid, og om hvem man vælger at tro på. Derfor er ansættelsesprocessen mere vigtig end nogensinde før, for at få medarbejderne til at tro på hinanden. Det nytter ikke at ansætte en medarbejder, som ikke kan arbejde sammen med de andre på grund af mistillid. Derfor skal man opbygge ”reputational trust”.  Det er således tilliden til andre, som er afgørende, om et nyt medlem af en virtuel gruppe kan spille med på samme fod med dem, man kender i virkelighedens verden.”

“Det er derfor, at en virksomhed som TATA bruger meget tid på at sikre, at medarbejderne har de rigtige kompetencer og færdigheder. Hvis det viser sig at de ikke er dygtige nok til deres arbejdsopgaver vil det betyde at kollegaerne ikke vil have tillid til dem.”

Kan man udpege en fælles DNA for virksomheder der har succes? Den danske Handelsminister har netop udpeget et projekt som skal gøre det.

“Den britiske konservative-liberale regering har netop igangsat et tilsvarende initiativ.  Det er en god ide, at udpege hvad for kernekompetancer, der giver succes i en branche. Der er ikke noget til hindring for at foretage en tilsvarende analyse på landeniveau.   Det er nogle virksomheder, som er gode til en ting, og andre er gode til noget andet. Tilsvarende gælder det for lande. I UK har vi været gode til at fremelske musikindustrien og andre kreative fag. Men vi er også gode til at drive landbrug i industriel målestok. Det har givet en del debat her i landet.  Det er en god ide at være opmærksom på den DNA, da den hurtigt kan forsvinde, hvis man ikke finder den og er opmærksom på at dyrke den styrke.”

“I Singapore er regeringen meget opmærksomme på det, der skal til, for at opbygge et område, som adskiller dem fra andre lande.  Her er det vigtigt at få udpeget hvilke sektorer (Clusters) som man skal satse på. I Danmark skal man være opmærksom på at netop design, som I har satset så meget på gennem mange årtier, hurtigt kan blive afløst af andre områder i verden, som har mindst lige så spændende design at byde på. Indien er i fuld gang med at satse på design og er bare et eksempel, hvor konkurrencen kan komme fra.”

“Berlin er en magnet på kreativitet. De lave omkostninger på boliger tiltrækker de kreative mennesker.  Derfor er det nødvendigt at være opmærksomme på de småting, som er fundamentet for kreativitet og innovation.  Ofte opdager man først, hvor vigtig innovation er for et land, når det er for sent.”