Af: Henrik Ørholst

 

 

Søren Stjernqvist er CEO for Teknologisk Institut i Danmark. Dermed er han med i forreste række, når danske virksomheder har brug for vejledning og rådgivning til, hvordan virksomhederne skal styrke konkurrenceevnen gennem nye innovative tiltag. Og der er nok at tage fat på. Udviklingen i Asien er voldsom sammenlignet med resten af Verden, og det kræver nye forretningsmodeller og måder at drive virksomhed på.

Er vi innovative nok i Danmark til at stå distancen i forhold til de fremadstormende asiatiske lande?

Der er ingen tvivl om, at udviklingen i Asien sker med stormskridt. Jeg var i Sydkorea for 1½ år siden, og her nævnte stort set alle dem, vi mødte, at Samsungs overskud var lige så stort som de tre største japanske koncerner.

Samsung afspejler på mange måder udviklingen i Korea og Asien i det hele taget. De har bevæget sig fra at være en virksomhed, der kun fremstillede billige produkter til at være mainstream og i mange tilfælde endda teknologileder på flere områder. Det er sket på  meget kort tid, og nu gentager det samme sig indenfor biler, hvor Hyundai springer et par teknologi-generationer over.

Det går meget hurtigt, men vi skal ikke tabe modet af den grund.

Vi er dygtige til forskning og udvikling. Men vi er ikke dygtige nok til at omsætte ideer til konkrete produkter, som kommer ud i markedet. Her er asiaterne mange gange dygtigere end os.

Vil det ikke være logisk, at vi accepterer den arbejdsdeling: ‘At vi er gode til at finde på, mens asiaterne står for produktion og det salgsmæssige?’

Det går ikke. Forskning og udvikling foregår i USA og Europa endnu. Men jobskabelsen sker i Asien. Der skal være plads til alle med almindelig produktionsjobs også i vores del af verden.

Jeg synes ikke, det er acceptabelt, at Danmark bliver voldsomt polariseret med professorer og udviklingsfolk på den ene side, og en hel gruppe, som ikke kan få et job på den anden side.

De Asiatiske lande ser hele deres land som en virksomhed med en kommende forretningsplan, hvor alle indgår.

I Vesten går vi efter Nobelpriser. Det er man mindre forkuseret på i Asien. Det kommer nok om 10-20 år, men her og nu er det helt andre ting, der tæller.

Hvad skal Danmark gøre nu?

Vi skal ikke gå ind i volumenindustrier. Danmark er en nation af underleverandører, og vi skal være stærke på det specielle. Det er nødvendigt at finde de nicher, hvor vi kan gøre os gældende indenfor eksempelvis robot-teknologi.

Men vi skal ikke være så bekymrende. Der er meget konkurrencekraft og styrke i danske virksomheder. Der er overskud på betalingsbalancen, og det er et tegn på, at det, som vi kan, er omverdenen villige til at betale for. Danmark er et meget velfungerende samfund.

Danmark skal værne om landets arbejdspladser. Der er 10-15.000 arbejdspladser i slagterisektoren. Danish Crown har en omsætning på 45 milliarder kroner. Meget avanceret teknologi indenfor deres område, og netop det er et af de områder, som vi skal udvikle på.

Det er her, at vi finder fremtidens arbejdspladser. Vi skal bygge videre på det, som vi allerede har. Og vi skal knytte os tættere til den tyske bilindustri, der har opbygget en meget stærk position på verdensmarkedet – ikke mindst i Kina, hvor de tyske bilmærker har opnået en meget stærk position.

Hvilke typer virksomheder skal stå for innovationskraften i Danmark?

Der har indtil nu været fokus på de mindre start-ups. Det er der ikke noget forkert i. Men det er mere interessant at fokusere på de etablerede virksomheder med 20-30 medarbejdere, og som er rygsøjlen i dansk erhvervsliv. De nystartede små virksomheder, har endnu ikke en etableret organisation. Den skal de først til at bygge op, og det tager tid. Vi har ikke tid til at vente 10-15 år på, at de små vokser sig stærke og begynder at skabe arbejdspladser for alvor.

Der er underskud på statsbudgettet nu på 100 milliarder kroner, og der skal ske noget nu. Der er brug for skatteindbetalingerne fra de etablerede virksomheder, som skal vokse sig endnu større og dermed skabe det fundament, der skal til for at skabe arbejdspladser.

Det rykker for alvor, hvis vi kan få virksomhederne med 20-30 medarbejdere til at vokse til  50 medarbejdere. Det er noget som for alvor kan ses i samfundsregnskabet. Her skal vi kaste blikket syd for grænsen og til det tyske begreb ”Mittelstand-virksomhederne” (Tyskernes store mængde af mellemstore virksomheder).

Det er her, at den tyske succes findes for alvor. Vi kan ikke gøre det i samme skala i Danmark. Men vi kan hente inspiration til det.