AF HENRIK ØRHOLST

Tyskland er EU’s stærkeste økonomi og er derfor en af de vigtigste brikker i løsningen af gældskrisen som er en kendsgerning. Tilbage i 00’erne blev der foretaget en række reformer af arbejdsmarkedet som støbte fundamentet for den stærke konkurrencemæssige position som tyske produkter har på bl.a. de asiatiske markeder.

VL Nyt har mødt den fremtrædende erhvervsjournalist i Berlin, Morten Sørensen, som er økonomisk kommentator og tilknyttet flere medier i Danmark. Med udgangspunkt i Berlin har han fingeren på pulsen.

Tyskland er et af de lande i EU som bedst har tilpasset sig 
globaliseringen – hvad er hemmeligheden?

Man overser nok ofte, hvor meget de reformer, der blev indført på det tyske arbejdsmarked i 2004 og 2005, har betydet. Siden har den tyske realløn været for nedadgående, og mange faggrupper har oplevet markante forringelser. Og dermed er Tysklands konkurrence-evne forbedret betydeligt i forhold til andre europæiske lande. Men naturligvis råder Tyskland også over nogle af verdens bedste navne, ikke mindst når det gælder teknologi: Mercedes, BMW, Volkswagen, Siemens, SAP og en stribe andre er globalt helt oppe i toppen af deres brancher – også i de nye vækstlande. Det er virksomheder, der i årtier har arbejdet på at styrke deres særlige identitet – og som nyder godt af en traditionel tysk respekt for teknologi, uddannelse og langsigtet, tålmodig indsats.

Hvordan ser den tyske direktør i et “Mittelstand-firma” på 
globaliseringen og den aktuelle økonomiske udvikling?

Mange af de mellemstore er underleverandører til de store kendte firmaer, så de har glæde af globaliseringen. Men de er nok under større pres: Mange af dem har traditionelt betjent sig af bankfinansiering. Den er pludselig blevet langt mindre rigelig, og alternativerne er begrænsede – selv om her forsøger også mellemstore virksomheder med en omsætning på et par hundrede millioner euro sig for eksempel på markedet for virksomhedsobligationer. Desuden kan de som underleverandører være mere sårbare over for producenter i Østeuropa og Asien. De mellemstore er nok også mere nervøse end de store for, at eurozonen går i opløsning, fordi det vil udløse markante devalueringer i Sydeuropa og dermed skærpet konkurrence fra for eksempel italienske og spanske underleverandører.

Hvad holder en tysk CEO vågen om natten lige nu?

Der er vel et åbent spørgsmål, om man skal blive CEO, hvis man har det med at ligge vågen og bekymre sig om natten. Men eurokrisen er naturligvis et alvorligt tema, især for de svagere og mindre selskaber, mens de store er så globale, at skærpede problemer i Europa næppe vil slå dem ud. Selv om der er meget mediefokus på Europas og USA’s gældsproblemer, så er virksomhederne meget opmærksomme på udviklingen i BRIK-landene: Kommer der tilbageslag i Kina, Rusland, Indien eller Brasilien? Det er deres, og især Kinas, vækst, der giver fremdrift i tyske virksomheder i disse år. Kinesisk statistik bliver nærlæst – og driver mange tyskere til fortvivlelse: Hvordan kan kineserne, blot et par dage efter den første, vide, hvordan produktionen har udviklet sig i den forgangne måned, når det tager en måned længere at gøre tallene op i Tyskland. Kan man regne med disse tal? Hvordan ser det i virkeligheden ud på Kinas ejendomsmarked og med lokalregeringernes tilsyneladende uhåndterlige gæld? Det er ikke mindst disse spørgsmål, der plager tyske virksomhedsledere.

Og hvad holder en medarbejder vågen om natten lige nu?

Der er i de seneste år opstået mange lavtlønsjob med en timeløn på 6-7-8 euro i Tyskland, og mange – især folk, der arbejder med service – har svært ved at få pengene til at slå til. Industriarbejdere har formentlig heller ikke glemt, at for blot et par år siden så tysk industri’s situation noget anderledes ud: Store arbejdspladser som Opel og Schäffler var alvorligt truet. Der er mange konjunkturfølsomme virksomheder i Tyskland.

Hvordan opfatter tysk erhvervliv Angela Merkel? Er hun Tysklands bedste ven? Eller er hun en bedre ven for EU?

Det er egentligt mit indtryk, at Angela Merkel er mere populær i for eksempel Danmark end i Tyskland – mens hun jo bliver dæmoniseret i Grækenland. I betydelige dele af tysk erhvervsliv synes man efterhånden at være lidt skeptisk over for den traditionelle kompromisløse tyske holdning til den Europæiske Centralbanks rolle. Nu ser det jo ud til, at Tyskland får noget, der ligner en finanspolitisk union – så kan Tyskland vel til gengæld tillade, at centralbanken tænker lidt mere på vækst og understøtter de svage eurolande med endnu større opkøb af statsobligationer? Mange af Merkels kernevælgere er imidlertid stadig imod en lempeligere tysk holdning. Merkel ses nok som en højt begavet, pragmatisk teknokrat, der overvejer længe og grundigt og så ofte går ”den mindste modstands vej” – og det i en situation, hvor der også kunne være brug for et mere visionært lederskab i Europa.