AF HENRIK ØRHOLST

I november udkom bogen “Arvtageren” af Birgitte Erhardtsen. En bog der straks kom på forsiderne af flere medier gennem flere dage. Det var den saftige historie om konflikter og uenigheder i en af Danmarks største og mest veldrevne virksomheder, Grundfos. En konflikt som ikke eksisterer ifølge bestyrelsesformand Lars Kolind (VL13). VL Nyt har interviewet Lars Kolind om bestyrelsesarbejdet i Grundfos og om bogen.

Bemærk at interviewet er skrevet før Lars Kolinds beslutning om at træde tilbage fra bestyrelsen.

Hvordan vil du betegne samarbejdet i Grundfos bestyrelsen?

Vi har haft et godt samarbejde i bestyrelserne i Grundfos i mange år; selvfølgelig har der været meningsforskelle, men dem har vi altid kunnet forene, og det tror jeg også, vi kan fremover. Det er både naturligt og ønskeligt, at der er forskellige holdninger i en bestyrelse; ellers er bestyrelsen overflødig. I Grundfos er det en særlig udfordring, når den tidligere CEO (Niels Due Jensen) sidder i bestyrelsen. Han vil altid have et langt mere detaljeret kendskab til virksomheden end os andre, og det er en styrke.

Vil det altid være sådan? 

På længere sigt kan styrken blive til et problem, fordi den tidligere CEO’s viden gradvis forældes, idet han ikke mere har den helt tætte kontakt til virksomheden, som han havde før. Der er heller ikke noget mærkeligt i, at en bestyrelsesformand synes, at han burde fortsætte længere i jobbet, end den øvrige bestyrelse mener.  Det tror jeg sker hver eneste dag i danske virksomheder.

Har der været en magtkamp i Grundfos?

Enhver bestyrelse skal løbende overveje om rollerne er optimalt fordelt, og det er det, der er sket i Grundfos, hvor Niels Due Jensen og jeg har byttet plads. Jeg synes derfor ikke at ordet “magtkamp” er dækkende for den proces, som bestyrelserne i Grundfos er gået igennem i forbindelse med formandsskiftet. Det er helt almindelige problemer, og de er løst på en grundlæggende god måde, hvis resultat alle bakker op om. Kort sagt: God selskabsledelse i praksis.

Hvordan oplever du den medieinteresse der har været for ”Arvtageren”?

Når man skriver bøger eller artikler, skal tingene helst stilles skarpt op, for at andre gider læse det. Det gør forfatter og journalisten Birgitte Erhardtsen naturligvis også. Jeg synes dog at kæden er hoppet af, når medierne refererer afsnit fra bogen, hvor de enkelte hændelser er revet ud af sammenhængen. Bogens hovedbudskab er ikke til at tage fejl af: Den tegner et flot portræt af en fremtrædende dansk erhvervsleder, der gennem fem årtier har dedikeret sit liv til at bygge Grundfos op. Niels Due Jensen overtog en mellemstor dansk industrivirksomhed, og i dag er Grundfos blevet en global markedsleder. Jeg tøver ikke med at sige, at Grundfos i dag skal tælles mellem Danmarks allerbedste virksomheder. Uenighederne i forbindelse med generationsskiftet er en ubetydelig parentes i beskrivelsen af en af de flotteste ledelsesbedrifter i Danmark.

Mener du medierne har været fair?

Det er hårdt at få en tur i mediemøllen, og jeg synes hverken at Niels Due Jensen, Grundfos eller jeg fortjener det. Tænk på hvordan du selv ville reagere, hvis nogen opfordrede dig til at træde tilbage fra første linje efter fem årtiers flot indsats. Ville du bare klappe hælene sammen? At afslutte halvtres års erhvervskarriere i den samme virksomhed er en meget stor beslutning både for personen og for Grundfos, og ingen kan være overrasket over, at det afføder diskussion, og at følelserne er berørt.

Jeg undrer mig dog allermest over avisernes kommentatorer, som, inden de overhovedet har læst bogen, dømmer enten Niels Due Jensen eller mig som skurk. Berlingske skriver, at Niels Due Jensen er i en økonomisk klemme, hvilket er nonsens at sige om en person,  som ejer Grundfos aktier for en milliard, og som han blot kunne sælge, hvis han ville. I Børsen afsiger professor Steen Thomsen fra CBS dom over mig – tydeligvis uden at kende forløbet blot nogenlunde til bunds. Jeg synes, at begge dele er flovt, og jeg kan kun opfordre alle til at læse bogen og glæde sig over hvilken enestående indsats Niels Due Jensen har gjort, og hvilken fantastisk virksomhed Grundfos fortsat er.

Hvad vil du fremhæve ved Niels Due Jensen?

Jeg synes, at andre kan lære rigtig meget af Niels Due Jensens indsats for Grundfos: At være foran og tænke langsigtet, at have klare værdier og holde sig til dem, at fokusere på det man er god til, at tage chancer uden at komme længere ud end man kan bunde, og at gøre virksomheden til et stærkt hold. Af det der er sket de sidste år, synes jeg, at man kan lære, hvor vigtigt det er at tale åbent med sine bestyrelseskolleger om, hvornår tiden er inde til at gå, og i forbindelse hermed at erkende – at den, der er dårligst til at vurdere det spørgsmål, er en selv. Netop en stærk leder skal erkende, at hans medarbejdere vil have en tendens til at give ham ret i et og alt, hvilket betyder at signaler i modsat retning sjældent eller aldrig når frem. De, der ikke er enige, opgiver på forhånd eller forsvinder simpelt hen fra virksomheden.