Peter Engberg Jensen, Koncernchef, Nykredit, (VL23) giver stafetten videre til Jørgen Huno Rasmussen, (VL23), som svarer på spørgsmål omkring VL døgn 2012 emnet:

PEJ: Euroens stormvejr fortsætter, og markedet kræver politisk mod og handlekraft. Der er brug for en institutionelt forankret magtdemonstration af hidtil uset karakter:

Opgaven var egentlig tiltænkt EFSF, der nu i stadig stigende grad fremstår som utilstrækkelig. Der skal nye og langt mere slagkraftige initiativer på bordet – vil ECB påtage sig rollen som “lender of last resort” – og påtage sig en ubegrænset interventionsforpligtelse?

JHR: Det vil Tyskland næppe tillade ECB at gøre direkte og alene, men vi har netop oplevet, at der sker en koordineret indsats med både USA’s og en asiatisk centralbank, som i hvert fald letter de europæiske bankers adgang til $-likviditet.

PEJ: Traktatændringer mod en stærkere økonomisk politisk føderation kan være vejen frem på længere sigt, men er Euro-exit også en del af løsningen?

JHR: Som et andet alternativ nævnes indirekte intervention af ECB via IMF, der traditionelt stiller håndfaste krav til låntagerne.

PEJ: Overlever Euroen i sin nuværende form?

JHR: Det taler Tysklands og Frankrigs stærke interesser og engagement for, hvilket bidrager til at genskabe europæisk stabilitet.

PEJ: Det er i høj grad Euro-området, som tiltrækker sig finansmarkedernes frustration over den manglende finanspolitiske disciplin – men også USA har store udfordringer. Kreditvurderingsbureauerne har rettet deres kritiske lys mod den vestlige højborg, men sommerens aftale om gældsloftet skabte midlertidig ro i finansmarkederne.

Men gældsloftet kan ikke stå alene, der skal findes store besparelser over de kommende 10 år. Kongressen har nedsat en superkomité, der skal sikre en pakke på mindst 1.200 mia. dollar. Fremdriften er begrænset, og reformer ser ikke ud til at få den store politiske opbakning på denne side af præsidentvalget. Er den amerikanske gældsætning, mindre kritisk end den europæiske?

JH: For stor gæld er altid risikabel for både virksomheder og nationer, men et lyspunkt er Kinas og USA’s sammenfaldende interesser i at opretholde forbruget i USA, hvorfor Kinas økonomiske styrke er en stabiliserende faktor.

PEJ: Hvor stor er risikoen for, at Washington ødelægger det igangværende opsving?

JHR: Problemer i verdens største økonomi kan selvfølgelig i perioder bremse den globale vækst, men aldrig stoppe udviklingen i BRIC-landene.